Vi handler med klimaet for øje, og vi er utrolig dårlige til at få sat den gamle mobil, der ligger i halvdelen af alle danskers skuffe og samler støv. Det er blot nogle af de tendenser, vi kan se ud fra DBAs store genbrugsrapport, Genbrugsindekset 2022. En rapport, der konkluerer, at vi bliver mere og mere flittige til at genbruge.
Vi køber mange af vores gaver på nettet, og mange bestiller også deres dagligvarer på nettet - men hvor køber du - og dine naboer genbrugsting henne?
Flere og flere køber deres varer på nettet, og det gælder også, når vi er på jagt efter brugte fund. Det viser DBAs Genbrugsindeks 2022. Genbrugsindekset er DBAs årlige, store undersøgelse, der tager temperaturen på hele Genbrugsdanmark. Siden 2016 har DBA hvert år spurgt danskerne ind til deres genbrugsvaner og koblet spørgsmålene med de data, virksomheden har fra egen portal, for at kunne sige noget om danskernes faktiske genbrugsforbrug.
I 2022 svarer hele 82 procent af danskerne, at de inden for de seneste 12 måneder har købt og/eller solgt en eller flere ting brugt online. Dermed er websites og apps som DBA og andre online portaler det sted, hvor danskerne foretrækker at handle brugt.
Men konkurrencen er skarp: 75 procent af os har også været en tur på loppemarkedet inden for det seneste år, hvor vi købte og/eller solgte, og 77 procent af danskerne har handlet i vintagebutikker. Sandsynligheden for, at du eller din nabo har købt eller solgt noget til vennerne, er også stor, for hele 80 procent har inden for det seneste år handlet brugt med vennerne.
- Det er jo skønt, at vi er så flittige genbrugsjægere. Jeg ser det også kun som et plus, at danskerne handler brugt flere typer steder, for jo større er sandsynligheden for at tilegne sig de genbrugsvaner, der passer bedst til ens behov. For nogle er det vigtigt at gå og ’ose’ på et loppemarked, før man slår til, andre vil hellere scrolle en app igennem for annoncer, inden man lægger sig til at sove, fortæller Julie Schoen, talsperson for DBA.
Uanset, hvor vi handler, er fællesnævneren, at vi gør det mere og mere. I 2016, hvor DBA spurgte ind til danskernes genbrugsvaner på tværs af platforme og steder, svarede 28 procent, at de havde gjort et genbrugsbesøg, der resulterede i en handel på en online platform med brugte varer indenfor det seneste år. I 2018 var tallet 70 procent, og i 2022 altså 82 procent.
Sofa, stof, 3 pers., Fin lilla sofa. Ca 4 år gammel men brugt meget lidt. God stand. Hentes på Nørrebro. Mål (cm): 170 lang, 60 dyb, 70 høj
700,00 kr.Sofa, andet materiale, Hej! Skal I have renset jeres tæpper, sofa, bilsæder eller lignende? Jeg tilbyder professionel rensning med en **Karcher Puzzi 10/1**, en maskine specielt velegnet til netop di
150,00 kr.Sofa, fløjl, 2 pers. , Living, 2 pers. modulsofa - ben i træ. Farve: Mocca H 69 B 170 D 85, Siddehøjde 42. FSC-certificeret. Pris 2929.- Polstring Koldskum. levering på Sjælland mod betaling. har være
2.929,00 kr.Sofa, stof, anden størrelse , Jysk, 1000 kr. for 2 stk. Sofa EGEDAL 2,5-pers. lysegråt stof. Fejler intet, meget velholdt. Ny pris: 3000kr. pr. stk. Skal hentes i Taastrup.
1.000,00 kr.Sofa, stof, 3 pers., Super flot sofa. Stået på pige værelse så ikke brugt så meget. Tror det er en 3 Pers eller 2 Pers. Mørk grå/sort
500,00 kr.Sofa, uld, 3 pers. , Muuto, Muuto Outline 3 personers sofa med Kvadrat Remix 3-0933 stof. Fantastisk flot kvalitetsofa med et meget unikt stof: sofaen ser ensfarvet grøn ud på afstand, men når du kom
14.500,00 kr.Sofa er den ting, vi søger allermest efter på DBA.
Danskernes stigende iver efter at gøre en god genbrugshandel kan tænkes at være præget af klimahensynet, som fylder mere og mere i mediebilledet.
Et tegn på dette er nemlig, at vi ikke længere er så optaget af tjene penge på vores salg, som vi var engang. I dag handler det mere for os om at få ryddet op, skabt ekstra plads og om ikke at smide ting ud, som virker.
- Jeg ville tro, at ’tjene penge’ var den første årsag, der poppede op i ens hoved, når man tænkte på at sælge sine brugte ting, for det ligger så ”lige for”. Men når vi spørger danskerne i dag, viser der sig et andet billede. Det synes jeg jo er herligt, for det viser, hvor mange fordelagtige grunde der er til at få afsat sine brugte ting, fortæller Julie Schoen.
LÆS OGSÅ: Genbrugsindekset fra 2021
Da DBA i forbindelse med Genbrugsindekset 2016 første gang spurgte de danskere, der solgte brugt, ind til de vigtigste årsager herfor, var ’tjene penge’ den anden vigtigste årsag. Vigtigst var det, at man fik ryddet op og dermed skabt ekstra plads.
I 2022 forholder danskernes brugt-motivationer sig anderledes:
I dag er ’tjene penge’ rykket ned på en tredjeplads over vigtigste årsager til, at man sælger sine brugte ting, mens ’Jeg bryder mig ikke om at smide ting ud, som virker’ er klatret langt og nu i 2022 strøget helt til tops på listen.
Hun uddyber, at det, som børnefamilier og mange andre mennesker i dag synes at mangle mest af, er tid. Tid er blevet den nye valuta. Og derfor synes det ekstra overskudsagtigt, når man har anskaffet sig en brugt sofa eller et vintagebælte.
- Det sender et signal om, at man har tid. Tid til at gå på jagt efter det rigtige fund, som jo godt kan tage lidt tid at finde. Og så siger genbrugsfund i hjemmet også noget om, at man er stilsikker. Det er nemt at gå ind ad en svingdør i en butik og vælge mellem de fem sofaer, brandet udbyder lige nu, og som derfor er dikteret efter moden. Går du på jagt i brugtmarkedet, skal du forholde dig til mange valgmuligheder, og mange ’sidste års moder’, og derfor kan man i højere grad danne sig sin egen stil, og man skal være mere bevidst om, hvad man går efter, fortæller Julie Schoen.
Sengetøj, One Direction Sengetøj, One Direction Sengetøj. Alm Voksen str. 140 x 200 cm. Brugt få gange. Ved forsendelse betaler køber ALLE udgifter til porto ellers afhentes på adr.
250,00 kr.Sengetøj, One Direction Sengetøj, One Direction Sengetøj. Alm Voksen str. 140 x 200 cm. Brugt få gange. For og bagside vist af dynebetræk Ved forsendelse betaler køber ALLE udgifter til porto ell
250,00 kr.Sengetøj, One Direction Sengetøj, One Direction Sengetøj. Alm Voksen str. 140 x 200 cm. Brugt få gange. For og bagside vist af dynebetræk Ved forsendelse betaler køber ALLE udgifter til porto ell
250,00 kr.Sengetøj, One Direction Sengetøj, One Direction Sengetøj. Alm Voksen str. 140 x 200 cm. Brugt få gange. For og bagside vist af dynebetræk Ved forsendelse betaler køber ALLE udgifter til porto ell
250,00 kr.Sterilisator, Avent naturally Sutteflasker + andet tilbehør, Avent naturally Sutteflasker + andet tilbehør. 2 Stk. Philips Avent Dampsterilisator t/mikrobølge. 19 stk Philips Avent VIA bøtter til op
500,00 kr.Bæresele, Stokke Mycarrier 3in1, Stokke Mycarrier 3in1 Brugt få gange Med ansigtet vendt INDAD Fra nyfødt til barnet kan holde hovedet af sig selv. Med Stokke MyCarrier bliver barnets turer ud i en
500,00 kr.Klik her for at gå på jagt i DBAs børnekategori.
Genbrugsindekset viser også, at der er et kæmpe uforløst potentiale på en vare, vi alle har. Nemlig mobiltelefonen. Hvert år er ’iPhone’ i top tre over mest anvendte søgeord på DBA, og 3.574.520 gange blev der på brugtportalen i 2021 søgt efter Appels populære opfindelse. Det svarer til, at der hver dag bliver skrevet ’iPhone’ cirka 10.000 gange i DBAs søgefelt.
- Det, der jo er lidt pudsigt er, at samtidig med, at danskerne sætter sig til tasterne efter at finde sig en ny, brugt iPhone, har mere en halvdelen af os netop en gammel mobiltelefon liggende til at samle støv i skuffen. Det er simpelthen for åndssvagt, og jeg håber, folk begynder at gøre noget ved det, fortæller Julie Schoen med et smil.
I 2022 var ’iPhone’ det tredje mest populære søgeord på DBA - kun overgået af ’sofa’ og ’spisebord’. Normalvis ligger ’sofa’ og ’iPhone’ og skændes om første- og andenpladsen på DBAs årlige søgeordsliste. Der er derfor ingen tvivl: Danskerne er vilde med at anskaffe sig brugte iPhones.
Men vi er tilsyneladende ikke så gode til selv at få afsat vores egne ældre modeller. I hvert fald viser DBAs Genbrugsindeks, at hele 56 procent af os svarer, at vi har en gammel mobiltelefon liggende i skuffen til bare at samle støv. Mobiltelefonen er faktisk den ting, flest af os har liggende ubrugt i skuffen. Der er således et uforløst potentiale.
LÆS OGSÅ: Disse ting er mest og mindst populære at købe brugt
- Det er jo lidt sjovt, når vi kigger på, hvilke ting danskerne vurderer, de har liggende derhjemme uden at få brugt, for listen er nærmest parallel med, hvilke ting vi kan se er populære salgsvarer på brugtmarkedet, fortæller Julie Schoen.
Tøj er nemlig den mest populære vare at både købe og sælge brugt, hvis man kigger på konkret vareniveau, viser DBAs Genbrugsindeks 2022. Samtidig vurderer 47 procent af danskerne, at de har tøj i gemmerne, som blot optager plads og samler støv.
- Det gode ved den nyhed er, at det siger noget om, at vi kan få endnu mere gang i brugtmarkedet. Rigtig mange danskere handler allerede nu brugt, men der er jo tydeligvis plads til forbedring. Plads til, at for eksempel de otte ud af 10, der allerede inden for de seneste 12 måneder har handlet brugt, kan gøre det i endnu højere grad, for vi har samtidig en masse ting liggende, som kan et nyt liv hos en ny ejer, og så kan du i stedet tjene penge og få en grøn samvittighed, fortæller Julie Schoen.
Sweatshirt, Champion, str. L, Blå, Bomuld og polyester, God men brugt, Super flot blå sweatshirt fra Champion i str. Large, passer dame XL.??Den er brugt en smule, har lidt fnuller og farvetab og a
55,00 kr.Sweatshirt, Shaping New Tomorrow, str. XL, Sort, Næsten som ny, Nypris 700 kroner. Brugt få gange. Handmade i Portugal. Forsendelse med track and trace for 41 kroner.
200,00 kr.Sweatshirt, Tommy Hilfiger, str. M, Blå, Næsten som ny, Regular fit. Nypris 900 kroner. Forsendelse med track and trace for 41 kroner.
200,00 kr.Anden trøje, Ralph Lauren / Mckenzie, str. findes i flere str., God men brugt, Skal af med det da det bare fylder, så jeg sælger alt samlet Få det hele meget billigt Ralph Lauren skjorte rød Str M
400,00 kr.Sweatshirt, Stone Island , str. M, Sort, Slidt, Ægte Stone Island trøje str m. Den er brugt og vasket få gange. Men har devsære været i stykker, så er blevet syet i mærket og ved håndleddene. Derfor
365,00 kr.T-shirt, Off-White, str. L, Sort, Næsten som ny, Hej Jeg sælger denne Off-White T-shirt, som jeg købte for 1 år siden af en af mine venner, som samler på mærkevarer. Jeg tror ikke den er fake da ha
1.500,00 kr.Du kan finde en masse herretøj på DBA.
Genbrugsindekset er DBAs årlige rapport, hvor vi tager temperaturen på Genbrugsdanmark. I forbindelse med rapporten har DBA gennemført en befolkningsundersøgelse, der afdækker den danske genbrugsøkonomi. Dataen er indsamlet via Epinions Danmarkspanel i perioden 25. februst til 7. marts 2022. Der er i alt gennemført 2.000 online besvarelser blandt danskere i alderen 18-75 år. Undersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, og uddannelse. Derudover suppleres rapporten også med DBAs egne brugerdata.
Vil du læse mere om, hvor vi handler brugt, og hvorfor, kan du blive klogere i artiklen, her.
Hvordan får du hurtigst og til højest pris solgt dine ting? Det kan du finde svar på i videoen herunder:
Vil du have flere salgsråd, kan du læse dig klogere, her.