På kun et år: Velviljen mod genbrugsgaver er steget markant
Livsstil

På kun et år: Velviljen mod genbrugsgaver er steget markant

Julie Schoen
Julie Schoen

Fra 42 procent til 52 procent. På bare et år er danskerne blevet 10 procentpoint mere villige til at give genbrugsgaver viser nye tal fra DBAs årlige rapport om danskernes genbrugslyst; Genbrugsindekset. Genbrugsgaverne gives primært, fordi tingene kun kan købes på brugtmarkedet, viser rapporten.

Du er højst sandsynligt blevet inviteret til en fødselsdag, der løber af sablen lige om lidt. For ifølge Danmarks Statistik er rigtig mange blevet født henover sommeren, og der er et tydeligt ’peak’ i slutningen af september.

Men når du om lidt tropper op med en gave under armen, er der ret stor chance for, at indholdet er købt på DBA eller andre genbrugssteder. Det tyder tallene fra det nypublicerede Genbrugsindeks 2023 i hvert fald på.

63 procent af danskerne har nemlig intet imod at modtage en genbrugsgave, og 52 procent er åbne overfor at give én. Og det er store stigninger alene målt i forhold til sidste år. Sidste år var det ”kun” 42 procent af danskerne, der ikke havde noget imod at forære en gave, som var købt brugt, væk, mens 58 procent ikke havde noget imod at modtage.

I år har vi med Genbrugsindekset kunne se, at danskerne er blevet meget mere åbne overfor alt, der rimer på genbrug. Og dermed også genbrugsgaver. Og det er bare rigtig dejligt. Vores tal viser desuden, at der bliver givet flest genbrugsgaver til fødselsdage, mens jul er den lejlighed med næststørst ”forekomst” af gaver, som er købt på sites som eksempelvis DBA

fortæller Julie Schoen, presseansvarlig for DBA.

Så mange danskere ville ikke have noget imod at modtage en second hand-gave

2023: 63 %

2022: 58 %

2017: 46 %

Kilde: Genbrugsindekset 2023
Boligtilbehør er vores fortrukkende genbrugsgave. Dernæst bøger, legetøj, tøj & sko, smykker, møbler & lamper og sidst; børnetøj & -sko
Boligtilbehør er vores fortrukkende genbrugsgave. Dernæst bøger, legetøj, tøj & sko, smykker, møbler & lamper og sidst; børnetøj & -sko

På seks år er vi blevet dobbelt så åbne overfor at give en genbrugsgave

Genbrugsindekset 2017 viste, at danskerne dengang havde et helt andet forhold til genbrugsgaver. Her var det for eksempel kun 28 procent, der i teorien var friske på at give en genbrugsgave. Tallet er fordoblet i dag.

- Når du giver en genbrugsgave, kan det virke som om, du ”pådutter” andre din egen åbenhed overfor genbrug. Derfor er mange nok tilbageholdende med at give en brugt gave, for hvad vil modtageren tænke? Én ting er, at man selv gerne vil have en, men hvad med modtageren? Men jo mere acceptabelt, genbrug er blevet med årerne, jo mere tør folk tydeligvis godt ”satse”, eller også har man decideret talt om det og måske aftalt, at genbrug i gave er okay. Det vidner vores tal i hvert fald om, fortæller Julie Schoen.

Anne fra Fyn er en af dem, der er flittige til at kigge på brugtmarkedet, når en fødselsdag eller jul nærmer sig. Læs i artiklen herunder, hvad hun eksempelvis har købt
Anne fra Fyn er en af dem, der er flittige til at kigge på brugtmarkedet, når en fødselsdag eller jul nærmer sig. Læs i artiklen herunder, hvad hun eksempelvis har købt

Anne fandt den perfekte gave: De fem krystalglas, hun ikke arvede

En af dem, der det seneste år har været ekstra flittig til at købe genbrugsgaver, er 41-årige Anne. Hun har givet genbrugsgaver i en del år, men hun gør det i flere og flere gaveanledninger.

- Jeg giver virkelig tit genbrugsgaver, og det gør jeg fordi, det er en del af fornøjelsen at finde ud af, hvad man skal give. Jeg har for eksempel lige nu en super oplagt gave fra 80’erne liggende derhjemme til min veninde. Hun har først fødselsdag i oktober, men jeg har haft den liggende i 4 uger, fordi den er lige hende, fortæller Anne fra Brenderup på Fyn og tilføjer:

Hvis der er noget, jeg har lært på genbrugsmarkedet, er det, at man ikke skal gå forbi en ting og tænke ’Den køber jeg lige på tilbagevejen eller i næste uge’, for så er den altid væk.

Eksempler på gaver, Anne Lund har købt brugt, er en mohairstrik, en grammofon-afspiller og 5 krystalglas, magen til dem, hun arvede fra sin farmor. Glassene blev givet til Annes niece, så hun kunne få det samme, elskede stel som det, Anne arvede.

Også andre danskere må ud på genbrugsmarkedet for at købe gaven, de har udset sig, netop fordi den ikke kan købes fra ny. Det er nemlig den årsag, flest genbrugsgavekøbere angiver, har fået dem til at give brugte gaver det seneste år. Det svarer 31 procent nemlig, mens næsten lige så mange, 30 procent, angiver, at de tyer til second hand-gaver, for at få noget unikt med historie.

- Jeg er fra en familie, hvor midlerne er små, fordi vi har prioriteret at lave det, vi godt kan lide og klare os med det. Så jeg bliver også på en eller anden vis nødt til at kigge brugt, hvis jeg vil finde en gave med en høj værdi, som samtidig er personlig, og hvor jeg ikke skal ud give en formue for det, fortæller Anne, der lige nu er på barsel.

Her er en af de gaver, Anne har givet, og som hun shoppede scond hand.
Her er en af de gaver, Anne har givet, og som hun shoppede scond hand.

Så mange danskere ville ikke have noget imod at give en second hand-gave

Kilde: Genbrugsindekset 2023

Sparede minimum 450 kroner på gaven til sin nevø, fordi den blev købt brugt

I Jonas’ familie er genbrugsgaver blevet en udtalt strategi. Hans bros kone forslog for fem år siden, at de udelukkende gav hinanden og børnene genbrugsgaver. Og det dogme er Jonas Østergaard Nielsen i dag stadig vild med:

- Folk, der i dag indleverer deres brugte ting eller sælger dem, er jo moderne familier, så du kan sagtens finde nyere legetøj som Pokémon på brugtmarkedet. Det behøver ikke altid være farmors gamle træklodser, du giver i gave til dit barn, bare fordi det skal være brugt, fortæller 33-årige Jonas.

Jonas er dog selv mest begejstret for træ og har derfor senest købt en gammel, håndlavet bondegård i træ til sin nevø. En bondegård, han gav 50 kroner for, og som han estimerer ville have kostet 500-600 kroner ny.

- Jeg fik selv en gammel globus af min kone, hvorpå hun havde sat flag de lande, vi havde besøgt, og et særligt flag henover det land, hun i gave gav mig flybilletter til. Men globussen var også så godt et fund, at jeg først slet ikke fattede, at den egentlig kun var en del af en større gave, griner Jonas fra Sorø, der altid har ønsket sig netop sådan en globus i træ.

Jonas er ikke alene om at modtage mindre ting til boligen i second hand-gave. Ifølge Genbrugsindekset 2023 er det især boligtilbehør, vi giver i gave. 33 procent af dem, der det seneste år har købt en genbrugsgave, har nemlig givet boligtilbehør.

Globus til salg på DBA:

  1. Globus, Scan-Globe Danmark, Fin gammel globus med lys fra 1970

    Globus, Scan-Globe Danmark, Fin gammel globus med lys fra 1970

    150,00 kr.01-05-2024
  2. Globus, Med lys og forstørrelsesglas.

    Globus, Med lys og forstørrelsesglas.

    150,00 kr.01-05-2024
  3. Globus læsehest hjerte klog ugle figur, 

•••OBS: TEKST GÆLDER BILLEDE 1•••

1 ) NY! Flot globus i e

    Globus læsehest hjerte klog ugle figur, •••OBS: TEKST GÆLDER BILLEDE 1••• 1 ) NY! Flot globus i et eksklusivt design med mange fine detaljer. Træfod. Blank sort. Mål: Ca. 33cm høj. Kr. 350,- 2

    75,00 kr.01-05-2024
  4. Retro globus

    Retro globus

    50,00 kr.01-05-2024
  5. Globus med lys

    Globus med lys

    250,00 kr.01-05-2024
  6. ⭐️- Charmerende Vintage Globus med Lys

    ⭐️- Charmerende Vintage Globus med Lys

    Globus, Globus på fin fod i i træ - ægte patina når det er bedst Globus fra sandsynligvis fra 60-70érne, med lys og måler ca 49 cm højden, Af mærket i bundet tyder det på at den er fremstillet i Tys

    695,00 kr.04-04-2024
Jonas har blandt andet fået dette kamera af sin kone. Et gammelt kone, som blev restaureret, inden han pakkede det op
Jonas har blandt andet fået dette kamera af sin kone. Et gammelt kone, som blev restaureret, inden han pakkede det op

Derfor køber danskerne genbrugsgaver

  • Det, jeg ville give, kunne kun fås brugt/secondhand: 31 %
  • For at give en unik gave med en historie: 30 %
  • For at spare penge: 29 %
  • For at tænke på klimaet: 27 %                          
  • For at have råd til en gave, jeg ellers ikke havde råd til: 26 %
  • Personen, jeg gav gaven til ønskede sig brugte ting: 25 %
Kilde: Genbrugsindekset 2023, som dækker alle former på genbrugshandel – ikke kun på DBA.

Relaterede artikler