Er du klar til festivalsæsonen?

Er du klar til festivalsæsonen?

24. juni 2015

Er du festivalklar?

En uge i støv, mudder og uforudsigelige vejrforhold. Det lyder måske ikke som det oplagte rejsemål, vel? Men ikke desto mindre er det, i denne uge, det foretrukne rejsemål for over 80.000 mennesker fra hele verden.

Og man kan jo undre sig over hvad det er, der giver folk lyst til at hive en hel uge ud af kalenderen for at bo i telt, sove minimalt, bade minimalt samt dele toiletvogne med en hulens masse fremmede - og beskidte mennesker.

Men åh, hvor er det er magisk oplevelse.

For udover de noget primitive forhold, så er der lagt op til socialt samvær, fede koncerter samt frihed udover det sædvanlige, når man sætter kurs mod Roskilde Festival. Man lader hverdagen blive hjemme, og drager afsted mod følelsen af frihed og udsigten til en hel uge i godt selskab.

Festivalklar

Festivalen melder udsolgt på partoutbilletter, men der er faktisk en del til salg på DBA, og der er også annoncer, hvor man kan arbejde på festivalen, og på den måde sikre sig adgang til festivalen.

Vær dog opmærksom på, at der kan være falske billetter i omløb, og køb aldrig billetter til overpris :)

En god oppakning er vigtig, når man skal leve udendørs i en uge - og man kan godt glemme ideen med at rulle sin kuffert tværs over Dyreskuepladsen. En god rygsæk er et langt bedre alternativ.

Når det kommer til tag over hovedet, så er et godt og vandtæt telt, en af de vigtigste ting at have med.

Der er efterhånden et ret bredt udvalg af gastronomiske oplevelser på Roskilde Festival, men hvis man vil spare penge, og selv bestemme hvilken mad, man vil sætte tænderne i, så er dette her måske en mulighed. Der er områder på hele campingpladsen, hvor man kan lave mad på ægte campingmanér.

 

Festivaltelte

Man skal naturligvis også huske at medbringe et alternativ til sofaen derhjemme, for det er hårdt arbejde at være på festival. Campingstolen vil være din trofaste ven, og du vil få brug for den, når du kravler ud af dit telt om morgenen, helt sølle og træt.

Den første lunkne øl skal bare ned, den næste smager meget bedre :)

Sidste fif til en fuldendt festival, er naturligvis ørepropper (til at lukke lyden af de finske metalhoveder, der aldrig sover, ude) samt en flaske med desinficerende lotion.

Rigtig god festival derude :)


Savner du festivalgear?

Vi har samlet nogle annoncer fra dba.dk, så du kan blive 100% klar til festival