Den med skrivemaskinen...

Det, der fascinerer mig mest, ved en ældre skrivemaskine er hverken looket eller nostalgien, men i stedet det faktum, at man i min verden skal tænke sig overordentligt godt om, når man sætter til tasterne for at skrive. 

Du kan ikke bare slette en linje eller et par ord og begynde forfra - i hvert fald ikke lige så nemt, som når du sidder ved en datamat med et moderne tekstbehandlingsprogram. Skal du skrive noget, så skal tænke dig om - og overveje dine ord. Dit skrivetempo vil som en start være langsommere, men efterhånden som koncentrationen stiger, og du vænner dig til den nye “skrivestil”, så skal du nok komme efter tempoet.

En anden sag er, at det, du skriver, rent faktisk kommer ud på et fysisk stykke papir med det samme. Personligt ejer jeg ikke en printer, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har printet “noget”, men med en skrivemaskinemaskine kommer sagerne direkte på det fysiske papir, mens du tapper på tasterne. Dermed har du alle muligheder for at overlevere en langt mere personlig hilsen, når du har fået skrevet, hvad du havde på hjerte.

Husk i øvrigt også på, at du kun har ét eksemplar af det skrevne. Der findes ingen kopier, før du eventuelt har taget en sådan med en kopimaskine. Det er vigtigt at nævne i dag anno 2017 - mens det havde virket fuldstændig tåbeligt for 25 år siden. 

Skrivemaskinerne findes i et hav af varianter - både dem, der kræver strøm, men også de mere transportable, som kan medtages på farten. Således gjorde både forfattere og journalister i gamle dage. Og når nu vi er ved gamle dage - og skrivemaskiner - så vil du nok finde dette faktuelle citat fra Wikipedia ganske interessant:

Ikke mange ved, at verdens allerførste kommercielt producerede skrivemaskine blev opfundet af en dansker. I 1865 opfandt den danske præst og forstander ved Det Kongelige Døvstummeinstitut i København, Rasmus Malling-Hansen en hurtigskrivemaskine, som han kaldte Skrivekuglen efter det halvkugleformede tastatur. 

Skal jeg tilføje lidt føle-føle input, så vil jeg gerne slå et slag for den lyd, en skrivemaskine kan give dig. Den kan føles som sød musik for den skrivende, som et svært irriterende element for den nærtsiddende person, men uanset hvad kommer vi ikke udenom at både lyd og maskineri begge har relationer til fortiden.