DBA fylder 40 år, og i den anledning slæber vi dig med tilbage til de perioder, DBA har eksisteret i, og hvor det var nogle andre ting end dem, vi typisk ser i dag, der blev handlet på genbrugsportalen. Der er ingen tvivl om, at moden i 00’erne var helt sin egen. Kan du huske alle detaljerne eller fortrænger du med vilje de værste? Modebrølere er der nok af, men faktisk er flere af årtiets tendenser på vej retur. Få opfrisket hukommelsen med disse 10 items fra 00’erne, som sandsynligvis var en del af din garderobe.
Man kan sige meget om 00’erne, men man kan bestemt ikke beskylde årtiet for at være kedeligt. Vi turde tage chancer og fyre den af med bling-bling i ørerne, spikes i håret, print på tøjet og logoer, der ikke var til at overse.
Og du kan godt begynde at glæde dig, for flere af tingene er ved at gøre comeback i modebilledet. Er du klar til at byde over sized bags, sneakers og mavebluser velkommen hjem? Vi forbereder dig på gensynet med denne liste over de 10 items fra 00erne, du aldrig glemmer, som vi har skrevet i anledningen af, at DBA i oktober 2021 fylder 40 år. 40 år med genbrug, 40 år med skiftende mode, og det er denne artikel et levende bevis på: Se her, hvad du bare måtte eje i 00'erne.
LÆS OGSÅ: Er smykket ægte? Sådan tjekker ud smykkernes værdi
Det tror vi nok du kan, for lige så vel som Avril Lavignes superhit ’Ska8er Boi’ ikke var til at undgå i 00’erne, var posede stumpebukser heller ikke til at overse. Gerne de ternede af slagsen sammensat med et bredt bælte, en croptop og et par skakternede Vans på fødderne.
Skulle looket fuldendes, før du hoppede på skateboardet og smuttede ud på ramperne, var det selvfølgelig med en ordentligt omgang sort eyeliner i krydderen.
¤/ Avril Lavigne: 2CDBOKS : Under My Skin / The Best Damn Thing, rock, Det er 2 enkelte cd `er i papcover. Two Original Albums Trackliste. CD1 1-1 Take Me Away 2:57 1-2 Together 3:14 1-3 Don't
50,00 kr.Various: Poppiger (Collection 4 af 8), pop, Forskellige gode CD-albums 20kr / stk. Se også mine andre annoncer i samme genre. Poppiger (Collection 1 af 8) Poppiger (Collection 2 af 8) Poppiger (Col
20,00 kr.Various: Female Artists (Collection 1/2), pop, Forskellige gode CD-albums med Female Artists. Se også min anden annonce Female Artists (Collection 2/2) 20kr / stk. Nr. 18 er SOLGT ---------------
20,00 kr.Blandet: Blandet, andet, Forskellige cd'er. Avril Lavigne, Marilyn Manson, Nephew, The Dreams og Jesse MCartney. Hent dem for en Pepsi max eller en god øl.
1,00 kr.LP, Avril Lavigne, Let Go (2 LP), 20th Anniversary Edition. Remixed og med ekstra tracks. Stadig i folie (sealed). Cover har stød på øverste venstre hjørne. _______________________________ Afhentnin
200,00 kr.Avril Lavigne: Under my skin, rock
20,00 kr.På DBA kan du selvfølgelig finde Avril Lavigne hits både på LP og CD.
Lad os lige blive i samme boldgade og skifte piratbukser ud med joggingbukser – fra Everlast selvfølgelig... eller Juicy Couture, hvis du var L.A.-celeb med en klækkelig indkomst på kontoen.
For modsat 2020, hvor vi under corona-nedlukningen hoppede i joggingbukserne af nød, var det i 00’erne et modefænomen, der ikke kun kunne spottes i idrætshallen eller på sofaen. Tværtimod! Her var sweatpants slet ikke et særsyn på floor.
LÆS OGSÅ: DBA’s dyreste outfit
Vi tør godt sige, at du med garanti havde jeans fra Miss Sixty og Diesel i skabet. Og tager vi meget fejl, hvis vi også siger, at de var ultrastramme og super lavtaljede?
Det skulle helst være en udfordring at skrue sig ned i bukserne, da 00’erne buldrede afsted. Lignede det, at dine jeans var penslet på, og havde du svært ved at trække vejret? Ja, så kunne du være overbevist om, at du var på rette vej. Hvem værdsætter alligevel komfort?
Tillykke! Du fik smurt bukserne på, men hvordan fuldender du outfittet med maner? I 00’erne hoppede de smarte drenge og piger – nå ja, og alle os andre – i sko fra Kawasaki. De fandtes i alle regnbuens farver fra en stille sort til perfekt pink, neongul, skriggrøn, orange og mange andre nuancer, der i dag kan tage pusten fra de fleste…
LÆS OGSÅ: Husker du? Velkommen til 00’erne
Det var ikke kun Kawasaki, vi stak fødderne i. Pigerne valsede gennem årtiet i bløde bamsestøvler, som kærtegnede anklerne – lyder det ikke lækkert? På papiret måske, men når vi taler om 00’erne, er der altid en catch… Du skulle ikke tage mange skridt i stofstøvlerne, før du begyndte at gå skævt.
Det gav huller i skoene, vand på fusserne og med sikkerhed forkølelse, men havde vi en fest imens? Klart, og når først denimnederdelen og de neonfarvede, oversized plasticøreringe kom på, så man alligevel ikke en løbende næse eller et par huller i skoene.
Nørgaard paa Strøget var et hit i 00’erne, og det samme er faktisk tilfældet i dag. De klassiske, stribede T-shirts var lig med god stil, og havde du dem i flere farver, var det helt fint. Mød du endelig op både til fest og på job i modellerne... det gjorde alle vi andre nemlig også.
LÆS OGSÅ: Liste: Disse ting i garderoben skal du skille dig af med
I 00’erne kunne du slippe af sted med lidt af hvert. Derfor var der heller ikke nogen, der kiggede mærkeligt på dig, hvis du i bedste Nik og Jay-stil tog på club med solbriller på. Det skulle da lige være, hvis solbrillerne ikke var vilde nok.
Spørgsmålet er så, om de kunne blive vilde nok. Det er vi ikke helt sikre på, men vi ved til gengæld, at jo større brillerne var, jo bedre. Fandt du et par modeller med farvet glas, skinnende sten eller andet tam-tam, var der ikke et øje tørt bag de ekstreme fluebriller.
Bling-bling i ørerne? Tjek. Bling-bling på tøjet? Tjek. Bling-bling på tasken? Tjek. Bling-bling på tænderne? Tjek.
Ja tak til diamanter, må mottoet være, hvis vi skal sætte en enkelt sætning på årtiet. Vi pyntede os med rocks, så vi skinnede om kap med stjernerne på nattehimlen. Kunne man bære for mange på samme tid? På ingen måde, så du fylder bare på, hvis du drømmer om at ligne J. Lo. from the block.
LÆS OGSÅ: Supersælger Channe har solgt det meste af sit tøj til kendisser
Hvis ikke du kan huske Von Dutch-kasketten, skyldes det med garanti, at du ikke var ung i 00’erne. Eller ikke åbnede et eneste af tidens sladderblade. Kendisserne trykkede de karakteristiske kasketter godt ned om det afblegede hår, og det samme gjorde alle vi andre. Har vi ikke ret?
Det fede ved kasketten fra Von Dutch var selvfølgelig det store logo i front. Frygten for logoer var nemlig ikke en af de ’99 Problems’, Jay Z rappede om. Tværtimod!
Havde du klingende mønt til rådighed, var det selvfølgelig brands som Dior og Louis Vuittons, du smykkede dig med, men D&G kunne også gå an. Du husker måske undertrøjerne fra mærket? Vi glemmer dem i hvert fald ikke lige med det samme.
LÆS OGSÅ: Designerens 5 tips til, hvordan du upcycler garderoben
Der manglede ikke noget i 00’erne, og det der med at spare, det brugte vi ikke så meget… Det gør Jane til gengæld, og faktisk er det mere end syv år siden, hun sidst har købt nyt. Hvordan det lykkes hende at være med på moden – for det er hun nemlig – fortæller hun i denne artikel.
DBA’s dyreste T-shirt, hvor meget koster den? En klækkelig sum tør vi godt afsløre. Hvis du vil vide, hvor meget en hvid trøje med rødt tryk er værd, skal du møde sælgeren Lukas Lang fra Hillerød. I videoen herunder fortæller han, hvor meget du skal punge ud for denne helt unikke model.