Møbelsnedkeren: Sådan redesigner jeg mine genbrugsfund
BoligDIY

Møbelsnedkeren: Sådan redesigner jeg mine genbrugsfund

Christine
Christine

Maling, bejdse, nye greb… Mulighederne er mange, når træmøblerne skal redesignes, men heldigvis behøver du ikke være møbelsnedker for at få flotte resultater. Her guider Eva Julie Klitgaard Fürst dig gennem redesigns, du selv kan få succes med.

Træmøblerne får lov til at fylde i den hyggelige københavnerlejlighed, hvor møbelsnedker Eva Julie Klitgaard Fürst, 29, har indrettet sig med danske designklassikere og hjemmebyggede møbler. Man kunne måske mene, at hjemmets udtryk er formet af hendes håndværkererhverv, og selvom det heller ikke er helt forkert, er hun slet ikke i tvivl om, at alle kan redesigne møbler.

Det behøver nemlig slet ikke være så svært.

Find flotte træmøbler på DBA:

  1. Træskammel, Lille fin træskammel med 4 ben.
Siddehøjde  40 cm
Diameter på sæde 30 cm

Ingen betræk,

    Træskammel, Lille fin træskammel med 4 ben. Siddehøjde 40 cm Diameter på sæde 30 cm Ingen betræk, du finder det stof der passer til dig Søgeord: Diverse møbler Stol Indretning Børnemøbl

    30,00 kr.22-11-2024
  2. Gratis møbler, Gratis
Flotte massive træmøbler 

Fra et ryger hjem 
Fra 3 sal på Nørrebro

    Gratis møbler, Gratis Flotte massive træmøbler Fra et ryger hjem Fra 3 sal på Nørrebro

    5,00 kr.17-11-2024
  3. Dekorativ dåse med Carl Larsson køkkenmotiv (str. 14 x 10,5 cm)

    Dekorativ dåse med Carl Larsson køkkenmotiv (str. 14 x 10,5 cm)

    Dekorativ dåse med Carl Larsson køkkenmotiv (str. , Klik på knappen "Gå til varen" for at se den i vores webshop: www.orderly.shop. Carl Larsson er kendt langt uden for sit hjemlands grænser og ans

    93,00 kr.12-07-2024
  4. Trækasser, 2 stk trækasser. 
30 kr stk.

33x24x9 cm
37x29x7 cm

Kan bruges til :
Vingave
Delikatesse

    Trækasser, 2 stk trækasser. 30 kr stk. 33x24x9 cm 37x29x7 cm Kan bruges til : Vingave Delikatesse gave Bakke Vægskab Bogreol Søgeord: Gave Reol Træmøbler Dekoration Vinkasse Vægskab S

    30,00 kr.08-11-2024
  5. Gamle træstole, 2 fine gamle træstole.
Stol 1,
Broderi på sædet.
Bred 42 cm.
Høj 90 cm.
Siddehøjde 4

    Gamle træstole, 2 fine gamle træstole. Stol 1, Broderi på sædet. Bred 42 cm. Høj 90 cm. Siddehøjde 47 cm. 200 kr. Stol 2 Bred 46 cm. Høj 87 cm. Siddehøjde 46 cm. 100 kr. Søgeord: Diverse

    1,00 kr.31-10-2024
  6. Gl fine svenske træmøbler stol bænk bord, Gl svenske fine røde træmøbler i miniature
Bænk spisebord

    Gl fine svenske træmøbler stol bænk bord, Gl svenske fine røde træmøbler i miniature Bænk spisebord og stol i træ Træbænk træbord træstol malet rød med smuk blomst Se fotos Bænk : 18 x 15 x 5 cm Bor

    500,00 kr.27-10-2024

Find et træmøbel på DBA i dag. Her kan du se dem, der koster under 500 kroner.

Dette fra køkkenet redder de gamle møbler

Selvom Eva har haft værktøj i hænderne, fra hun var helt lille, er hun slet ikke i tvivl; alle kan redesigne møbler. Det kræver ikke nødvendigvis en stor viden, meget værktøj eller en uddannelse som møbelsnedker. Faktisk har du med stor sandsynlighed allerede noget, du kan bruge til dine træmøbler stående i køkkenskabet:

- Jeg sliber sjældent de træmøbler, jeg køber brugt, for jeg godt kan lide, de har patina, og at man kan se, de er blevet brugte. Men der er én ting, jeg ofte gør, forklarer Eva og fortsætter:

- Når jeg finder et fint, gammelt træmøbel, som måske har stået længe på et loftrum og er blevet lidt træt og gråt se på, giver jeg det kokos- eller vaselineolie. Det er ikke en decideret overfladebehandling, men en hurtig måde at shine et træmøbel op på. Jeg bruger det primært på mørke træsorter som teak eller mahogni, for eksempel ældre mid-century-møbler. Desuden kan olien hurtigt få overfladiske ridser og skrammer til at syne lidt mindre, siger hun.

Mange har allerede kokosolie stående i hjemmet, og du kan let komme i gang med at shine møblerne op med det. Eva smører olien på med en svamp eller køkkenrulle, lader det sidde en halv times tid, så det trækker ind i træet, før hun tørrer det overskydende af:

- Det er ikke en behandling, der holder for evigt, men man behøver ikke at slibe møblet først. Det er en nem og hurtig måde at give en ny glød i de dybe træsorter, fortæller Eva.

LÆS OGSÅ: Verdens værste seng er til salg på DBA netop nu

Den flotte plantekasse i teak fra storskrald har fået kokosolie og genvundet sin glød.
Den flotte plantekasse i teak fra storskrald har fået kokosolie og genvundet sin glød.

Smart: Dette tip kan du ikke undvære

Et andet trick, Eva bruger meget, er at sætte nye greb på træmøblerne, fortæller hun:

- Jeg kan rigtig godt lide messinggreb og har blandt andet shinet vores køkken op ved at skiftet alle grebene ud med gamle messinghåndtag, som jeg købte brugte. Jeg synes tit, de er ret dyre fra nye, men man kan nogle gange finde en masse flotte i genbrug eller på DBA, siger Eva og opfordrer til, at du finder nye greb på DBA eller loppemarkeder.

Lige nu er Eva i gang med at lave et stort, indbygget garderobeskab i lejligheden, og her gør messinggrebene en stor forskel for træmøblets udtryk:

- Jeg har fundet nogle rigtig fine messinggreb på DBA, men messing er jo ikke den eneste mulighed. Der er også mange andre fine træ- og porcelænsknopper, hvis man som mig godt kan lide, at tingene har en historie, siger Eva smilende.

Greb er en af de muligheder, du let kan gribe, hvis du vil redesigne et træmøbel. Er det ikke helt markant nok? Eva har flere forslag parat – og du kan læse dem under billedet.

LÆS OGSÅ: Her kan du købe ’Nybyggernes’ møbler på DBA

Træskabene i køkkenet blev malet lyserøde, og grebene på lågerne blev udskiftet, da Eva drømte om et nyt look i lejligheden.
Træskabene i køkkenet blev malet lyserøde, og grebene på lågerne blev udskiftet, da Eva drømte om et nyt look i lejligheden.

Sådan får du et nyt møbel på rekordtid

Drømmer du om at give møblet et markant andet udtryk? Det kan faktisk let lade sig at gøre, fortæller Eva. Du kan nemlig give dine træmøbler en total make over med maling eller bejdse:

- Maling er en genvej til mange ting. Jeg har blandt andet fundet et gammelt vitrineskab i storskrald, som jeg har malet i pastelfarver, og det har virkelig givet et helt nyt møbel. Hvis du har et lyst, ubehandlet træmøbel, som du gerne vil have skal være mørkt, kan du bejdse det, fortæller Eva.

Bejdse kan du købe i byggemarkederne, hvis du vil givet træet en mørk, patineret overflade, fortæller Eva, der ofte benytter sig af tricket:

- Jeg havde længe ledt efter en sakseknagerække, som jeg havde et helt klart billede af skulle være mørk og patineret. Jeg kunne simpelthen ikke finde nogen brugt, men tilfældigt fandt jeg en i Søstrene Grene i ubehandlet fyrretræ. Den gav jeg en mørk vandbejdse, og nu ser den præcis ud, som jeg forestillede mig, forklarer hun.

For Eva er det afgørende at se på de materialer, hun har til rådighed, når hun redesigner. Vil du vide, hvorfor? Så skal du læse videre nu.

LÆS OGSÅ: Pift hjemmet op med disse 5 simple tricks

Den simple sakseknagerække har fået et helt nyt udtryk med bejdse.
Den simple sakseknagerække har fået et helt nyt udtryk med bejdse.

Derfor skal du lade materialerne bestemme

Eva bygger mange af sine træmøbler selv, og både sengeborde, sofaborde, radiatorskjulere og sættekasser er lavet af restmaterier. Mange af materialerne har hun fundet i skraldecontainere på de snedkerværksteder, hvor hun har arbejdet, for hun kan godt lide, man bruger de ting, der allerede er. Netop derfor holder hun også af at redesigne møbler:

- Jeg har stort set ikke et møbel herhjemme, som ikke er genbrug, hjemmebygget eller redesignet. De fleste møbler, jeg selv har lavet til vores hjem, har fået deres form ud fra, hvad jeg havde til rådighed af materialer, siger hun og fortsætter:

- Den store åbne reol på badeværelset har jeg bygget ud af valnøddetræ, som jeg havde tilovers fra mit svendestykke. Det var skrabet, hvad der var tilbage af materialer, og derfor er den heller ikke helt snedkermæssigt korrekt konstrueret, men bygget ud fra, hvad der kunne lade sig gøre.

- Jeg ville gerne bygge en reol, der var så stor som overhovedet muligt, for det er det eneste opbevaringsplads der er på badeværelset. Derfor var der heller ikke plads til et skab med låger. Før hang der et lille bitte skab fra Ikea, som jeg har genbrugt glashylderne fra på modsatte væg på badeværelset.

Er du klar til at redesigne møbler selv? Før du går i gang med at give træmøblerne en kærlig hånd, må du ikke gå glip af Evas bedste tip til DIY herunder.

LÆS OGSÅ: Nybyggeren Sunnvá: ’Jeg blev tvunget til at købe genbrug’

Eva har selv bygget reolen i valnød af overskudstræ fra hendes svendestykke.
Eva har selv bygget reolen i valnød af overskudstræ fra hendes svendestykke.

Her er møbelsnedkerens bedste tip

Ting, der er lavet i gode materialer, er selvfølgelig oftest nemmest at renovere, forklarer Eva. Men faktisk handler det også langt hen ad vejen om at være opfindsom:

- Jeg er i gang med at forvandle vores ret skrabede lejlighed til en bolig med masser af fine, tilpassede detaljer – og endda på et lavt budget. Jeg har fundet mange plader og byggematerialer i storskrald og på DBA. Blandt andet har jeg fundet gerigter til vinduerne, MDF-plader og rosetter til loftet, fortæller Eva.

Når Eva forklarer, hvordan hun griber DIY-projekterne an, er én ting gennemgående: Det gælder bare om at kaste sig ud i det. Derfor er det også det bedste tip, hun kan give til dig, der drømmer om at redesigne. Der er nemlig ikke kun én måde, tingene kan gøres på:

- Min erfaring er, at mange holder sig tilbage, fordi de er bange for at gøre noget forkert, men jeg synes, man skal prøve sig frem og lære af sine fejl. Et af mine primære mål er at afkræfte, at der ikke nødvendigvis er én rigtig måde at gøre tingene på. I princippet er det jo kun en fejl, hvis du ikke selv synes, det er blevet flot. Hvis du selv er tilfreds med resultatet, er dét jo det allervigtigste, siger hun.

Du behøver altså ikke være møbelsnedker for at lave flotte redesigns derhjemme. Tålmodighed og kreativitet er uden tvivl de stykker værktøj, du får allermest brug for:

- En snedkerlærer sagde en gang til mig, at det at være en god snedker var et spørgsmål om, hvor dygtig du er til at rette dine fejl. Du vil altid lave fejl, men hvor opfindsom og tålmodig du er med at fikse dem, gør dig dygtig. Det, synes jeg, faktisk har været rigtig rart at have i baghovedet, siger Eva afslutningsvist.

LÆS OGSÅ: På besøg hos genbrugselskeren Danica

Sådan så badeværelset ud før Eva byggede det nye valnøddeskab, du kan se længere oppe i artiklen. Hylderne blev genbrugt i den nye reol.
Sådan så badeværelset ud før Eva byggede det nye valnøddeskab, du kan se længere oppe i artiklen. Hylderne blev genbrugt i den nye reol.

Det er super populært at indrette sig med redesigns og genbrugsfund, men det er ikke derfor, genbrugselskeren Marie gør det. Læs med her og find ud af, hvorfor hun elsker møbler med historie.

Der er mange måder, man kan redesigne sine møbler på, men kan man bygge en flot bænk af et gammelt chartol? Svaret får du i videoen herunder, men lad os bare sige det allerede nu – vi ville godt have resultatet stående derhjemme.

Relaterede artikler