Freja strikker af garnrester: 'Det tvinger mig til at være kreativ'
DIY

Freja strikker af garnrester: 'Det tvinger mig til at være kreativ'

Sophie Schou Jensen
Sophie Schou Jensen

Freja går ind for fænomenet ‘zero waste’, og så er hun helt vild med at strikke. De to ting har hun kombineret. Hun strikker nemlig udelukkende tøj, som er lavet af garnrester. Her kan du læse om alle fordelene ved at lave tøj ud af de produkter, som andre ikke vil have.

De ligger bare der i kurven. De er overflødige. De skal egentlig bare smides ud.

Men Freja Hoffgaard kan godt lide dem. Hun er kun otte år, da hun får øje på garnresterne for første gang og griber strikkepindene. Faktisk synes hun, at garnresterne er langt mere interessante end en håndfuld ensfarvet garnnøgler.

- Alle kvinderne i min familie strikker, og som barn elsker jeg at sidde og rode i min mormor og mors aflagte rester og finde de rigtige farver og sætte dem sammen, siger Freja.

Hun strikker simple ting som huer og tørklæder, men da hun rammer teenagealderen, lægger hun pindene til side. Først i slutningen af 20’erne finder hun dem frem igen. Og her har resterne pludselig fået en helt ny betydning.

Garn til salg på DBA:

  1. Garn, Taskegarn, Garn til to tasker og. Bunde og rimme

    Garn, Taskegarn, Garn til to tasker og. Bunde og rimme

    700,00 kr.28-03-2024
  2. Garn, Fraya, Aldrig brugt 
6 ruller
100g af 50 m

    Garn, Fraya, Aldrig brugt 6 ruller 100g af 50 m

    150,00 kr.28-03-2024
  3. Garn, Strømpegarn, Rest

    Garn, Strømpegarn, Rest

    100,00 kr.28-03-2024
  4. Garn

    Garn

    100,00 kr.28-03-2024
  5. Garn

    Garn

    100,00 kr.28-03-2024
  6. Garn

    Garn

    100,00 kr.28-03-2024

Lige nu er der 3.420 annoncer med garn på DBA. 3.342 er private, mens 78 af opslagene er fra forhandlere.

Alternativ til fast fashion

I dag er Freja 32 år, og hun bor i København med sin kæreste og deres lille søn. Hun er blevet bidt af at strikke igen, og hun er blevet god til det. Hun strikker sweatre i forskellige mønstre med symboler og skrift, men udover det er meget lige som, da hun som otteårig begyndte at strikke for første gang.

Hun strikker nemlig stadig udelukkende med garnrester. Både fordi hun synes, det er sjovest, men også fordi det pludselig har fået en anden betydning.

- Jeg kan godt lide at bruge garnrester set ud fra en bæredygtighedstanke. Man må bruge det, man har, og det er dét, der inspirerer mig. Det er supervigtigt, at vi har alternativer til fast fashion og ’brug og smid væk’, siger hun.

Det er ikke disse tanker, Freja har som otteårig, men i dag fylder bæredygtighed så meget hos hende, at hun også lader det smitte af på resten af sin måde at se tingene på.

 - Jeg prøver at se værdi i ting i stedet for bare at kyle det ud. Jeg gemmer eksempelvis et syltetøjsglas og bruger det som madkasse, når jeg skal på tur med min søn. Jeg tænker også på, om nogle ting måske kan være sjove for ham at lege med. Ellers giver jeg det videre, siger Freja.

LÆS OGSÅ: Sille syer skjorter af gamle duge

Freja strikker alt fra mønstre til ord på sine trøjer.
Freja strikker alt fra mønstre til ord på sine trøjer.

Et kreativt benspænd

Freja mangler en hobby. Hun mangler noget, hun kan sidde med om aftenen, når hun har fri fra jobbet og studiet. På samme tid forelsker hun sig i en masse sweatre, hun gerne vil have sin mor til at strikke.

Der er dog bare lige det problem, at Freja synes, hendes mor er alt for langsom til at stikke. Derfor finder hun selv strikkepindene frem og ribber hendes mors restelager og søger efter garnrester, som er til salg. Selvom det måske vil være nemmest at købe en håndfuld ensfarvet garnnøgler i en forretning, vil det for Freja være et kedeligt valg.

- Jeg ser det som et kreativt benspænd at bruge garnrester. Det tvinger mig til at være kreativ og tænke ud ad boksen, siger Freja.

Hun laver selv opskrifterne til de sweatre og veste, hun strikker. Hun har det hele i hovedet, men fordi hun netop bruger garnrester, bliver hun ofte overrasket. Indimellem bruger hun også garn og farver, hun aldrig ville vælge, hvis ikke det var fordi, det var rester.

- Min mormor er frivillig i en genbrugsbutik, og for nylig gav hun mig noget gult, fluffy garn. Jeg blev så inspireret, at jeg gik i gang med det samme, siger Freja.

LÆS OGSÅ: Jeg går i det samme tøj i en hel uge

Freja havde ikke selv i tankerne, at hun skulle strikke en solgul sweater, men det vendte garnresterne fra hendes mormor op og ned på.
Freja havde ikke selv i tankerne, at hun skulle strikke en solgul sweater, men det vendte garnresterne fra hendes mormor op og ned på.

Andre får glæde af Frejas sweatre

Freja bliver så bidt af at strikke, at hun i februar 2020 laver Instagram-profilen ’f.hoff.knitt’, hvor hun viser sine kreationer frem.

Her begynder hun også at sælge nogle af de sweatre, hun strikker.

- Lige pludselig havde jeg strikket mere, end jeg selv kunne nå at gå med, så jeg satte noget af det til salg, og det viste sig, at der var stor interesse for det, jeg lavede, siger Freja.

Når man køber noget af Frejas hjemmestrik, kan man også være helt sikker på, at ingen andre har noget magen til, fordi det netop af lavet af rester.

- Nu strikker jeg også på bestilling, og jeg kan nå at strikke omkring to i løbet af en måned. Jeg skal også have tid til at strikke til mig selv og min søn, siger Freja.

Freja bruger 30-50 timer på hver sweater, og de koster mellem 1.500 kroner til 3.000 kroner.

Sweatre til salg på DBA:

  1. T-shirt, FSBN SISTER, str. 40, Rosa, 62%polyester og 33%cotten, Næsten som ny, Mål
Brystmål fra unde

    T-shirt, FSBN SISTER, str. 40, Rosa, 62%polyester og 33%cotten, Næsten som ny, Mål Brystmål fra under armen 82 cm Længde fra under armen og ned 41 cm

    20,00 kr.28-03-2024
  2. Bluse, H&M, str. 42, Lyserød med blomster, 100%blomster, Næsten som ny, Mål
Brystmål fra under armen

    Bluse, H&M, str. 42, Lyserød med blomster, 100%blomster, Næsten som ny, Mål Brystmål fra under armen 124 cm Længde fra under armen og ned 38 cm Armlængde fra under armen og ned 38 cm Fra nakken og ned

    30,00 kr.28-03-2024
  3. T-shirt, E-SPRIT, str. 40, Blå og hvid, 54%cotten og 46%modal, Næsten som ny, Mål
Brystmål fra under

    T-shirt, E-SPRIT, str. 40, Blå og hvid, 54%cotten og 46%modal, Næsten som ny, Mål Brystmål fra under armen 106 cm Længde fra under armen og ned 39 cm

    40,00 kr.28-03-2024
  4. Andet, Reebok , str. 38, God men brugt, Rigtig fed Reebok jakke. Str S men synes den er større, afhæ

    Andet, Reebok , str. 38, God men brugt, Rigtig fed Reebok jakke. Str S men synes den er større, afhængig hvad man kan li. 100 % polyester. Jeg har købt den vintage, men jakken er for lille. Har mege

    149,00 kr.28-03-2024
  5. Skjorte, Hugo boss, str. 36, Slidt, Giv et seriøst bud. 
Dame Hugo boss skjorte. Beige. Str. 34-36.

    Skjorte, Hugo boss, str. 36, Slidt, Giv et seriøst bud. Dame Hugo boss skjorte. Beige. Str. 34-36. Har skader. Se billeder.

    10,00 kr.28-03-2024
  6. Top, Only, str. 38, Sort top med lynlås. Str. M.

    Top, Only, str. 38, Sort top med lynlås. Str. M.

    25,00 kr.28-03-2024

Hvis du ikke selv vil strikke en sweater, er der lige nu over 25.000 af slagsen til salg på DBA. 3.915 af dem er til kvinder, mens 1.750 af dem er til mænd.

 

Så stor er besparelsen

Selvom Freja går ind for, at så meget som muligt skal bruges, er det ikke ligegyldigt for hende, hvilke garnrester hun bruger, når hun strikker.

- Jeg går efter kvalitet. Jeg er især vild med at have en tynd mohair-tråd i mine sweatre. Jeg går også efter uld, siger hun.

Ofte søger hun efter hele poser med garnrester på DBA. På ensfarvet mohair sparer hun omkring 20-50 procent, når hun køber rester frem for at gå i en garnbutik. Hvis hun køber en pose med fem nøgler, som ikke passer sammen, sparer hun derimod op til 60-70 procent.

- Nogle gange har jeg købt nogle rester, som viser sig at se anderledes ud i virkeligheden end på billedet. Det kan eksempelvis være, hvis garnet er taget i noget dårligt lys, så kan det se blåt ud på billedet, men i virkeligheden være grønt, siger Freja.

Derfor opfordrer hun til, at man beder sælgeren om at tage billeder af garnet i dagslys – måske endda udenfor, så man kan se den rigtige farve. Hvis hun har købt en pose med fem forskellige garnnøgler, udvælger hun oftest dem, hun kan lide, og så sælger hun de andre videre.  

LÆS OGSÅ: DIY: Sådan syer du brugt tøj om til en savlesmæk

Når Freja køber en garnpose udvælger hun det garn, hun vil bruge, og resten sælger hun videre.
Når Freja køber en garnpose udvælger hun det garn, hun vil bruge, og resten sælger hun videre.

Kast dig ud i det, og lad garnet overraske

Hvis du er blevet inspireret af Freja og også gerne vil strikke af garnrester, har hun her en række tips til dig.

- Du skal prøve at kaste sig ud i det og give garnet en chance for at overraske. De første fem centimeter, du strikker, kan se helt åndssvage ud, men når du har lavet en halv trøje, giver det hele pludselig mening, siger hun.

Hun foreslår også, at du laver et helhedsbillede inde i hovedet over, hvordan resultatet skal se ud, men derefter lader garnet styre.

- Hvis du blander mange slags garn, kan strikkefastheden være svær. Lav derfor nogle strikkeprøver først. Nogle gange bruger jeg en tråd, andre to, andre fire, så prøv dig frem for at ramme strikkefastheden, siger hun.

Vil du også gerne bruge garnrester, men måske ikke er så god til at strikke, kan du gøre som Anne Romedahl, som væver vægtæpper af genbrugsgarn.

Der er ingen tvivl om, at du får et personligt udtryk, når du hopper i en hjemmestrikket trøje, der er lavet af garnrester. Hos Ditte fra København er det ikke striktrøjer, som hænger på bøjlerne, men derimod smukke vintagekjoler. Kom med ned ad fortidens runways, når Ditte viser klædeskabet frem i videoen herunder.

Relaterede artikler