En på kassen – eller en kasse på…

Jeg trives særdeles godt på en cykel, når jeg skal gennem byen. Det er langt kvikkere end bilen, man kan skyde sig en flot genvej hist og pist, og som oftest kommer jeg langt hurtigere frem, end bilerne. Skal jeg ud af byen, er historien en ganske anden, så nok om det.

I langt størstedelen af mit voksne cykelliv, har jeg altid haft en taske med mig, da jeg brugt cyklen som transportmiddel til mit kontor og møder. Om end på datamaten vejer langt mindre end tidlige, så er den altid med – og typisk i selskab med et par notesbøger og et kamera. Det vejer ikke al verden, men nok til at ryggen kan blive let fugtig og skulderen øm. Derfor blev løsning for nylig en ældre kasse, jeg havde stående i mit kælderrum.

Det er muligt, at cykelkassen på lad har fået en renæssance, men jeg har altså ikke monteret kassen for syns skyld. Nu er det flot plads til både taske, jakke, lette indkøb, en flaske vin, en trådløs højtaler og jeg skal give dig (feelgood).

Og hvad skal du så kigge efter?

Jo, nu skal du høre. Min ølkasse er en mellemting af en art, som jeg ikke helt kan datere, men jeg havde fingere i en anden sag, som var væsentligt større. Og væsentlig tungere. Den gik jeg udenom. Dernæst fandt jeg et hav af bud som bestod af gamle frugtkasser. De var også anvendelige, men hav venligst in mente, at kassen ikke skal være for bred. Den kan fint gå en håndfuld centimeter ud fra hver side af dit ”lad”, men hold bredden, så den ikke overgår styrets bredde. Husk også på, at det kan blive en lettere udfordrende cykeltur, hvis kassen vejer for meget.

Montering er hjemmegjort. Og ikke den mest fixe lidt pt. Det skulle jo lige prøves af… Jeg borede fire huller, men uden en boremaskine da opladeren til den lille mangler, og det ville være svært overgjort at kickstarte den gamle slagbormaskine. Hernæst har jeg monteret et par sorte plastic-strips gennem hullerne, som så fæstner (syv-ni-tretten) på ladets metalrør.