DIY: Byg en bænk af dine trærester

DIY: Byg en bænk af dine trærester

23. september 2016

Vi har været i gang med at bygge terrasse denne sommer. Og det er virkelig blevet SÅ lækkert! Vi har pludseligt fået så meget ekstra plads. Efter sådan en gang terrassebyggeri har man altid en hulens masse trærester tilbage. Dem har vi gemt - fordi vi er skide dårlige til at smide ting ud, men også fordi vi elsker at have stumper og rester til spontane projekter.

  
Brug dine - eller måske andres - trærester til noget fornuftigt. BYG EN BÆNK!

Denne gang blev stumperne brugt til en fin bænk. Vi har fået en fantastisk god sensommer - endda helt hen i efteråret - så det er helt klart et must at have sig en bænk at sætte sig med kaffen, og hvor man også lige kan smække benene op. Hele projektet har taget 1 time + tørretid, og har kostet små 100 kroner.

Vi byggede bænken uden en opskrift, så se om du kan følge med:

Det skal du bruge:

  • Dine gamle stumper træ eller find andres stumper træ på DBA (Søgeord; Brædder , Lægter )
  • Skruer
  • En klat maling efter behov
Trin 1 - husk at mål rigtigt!

Det skal du gøre:

1. Alle lægterne skæres ud i 10 graders snit og sættes sammen med skruer. (Alle mål ses på stregtegningen herover)


Trin 2 - nu skal du lave dét, som dine baller skal hvile på

2. Sædet. Selve længden på bænken har vi valgt 160 centimeter, men det kan sagtens laves efter eget ønske. Vi brugte 4 lægter til selve sædet på vores bænk. De 4 lægter fastmonteres på benene med alm. skruer.

LÆS OGSÅ: Fjern skjolder fra teak-møbler


Hvis du ikke er begejstret for det rå look, kan du lige give bænken en klat maling

3. Maling. Hele bænken males med udendørs maling efter ønske. Lad bænken tørre godt inden du tager den i brug ;-)  
Vidste du i øvrigt at du OGSÅ kan købe maling på DBA? Det er skisme smart! (søg på udendørs maling og maling)


Trærester - dem kan du få mange fine møbler ud af

Tip:

Køb dit træ på DBA: det er godt for miljøet og du sparer en masse penge! Win win!

God, kreativ bygge-energi derude!

Så er bænken færdig og klar til at lade sig sidde på af alle, der gæster vores nybygger-hjem

Her er endnu et DIY-tip: Sådan skifter du den gamle, grimme ledning på din lampe

I videoen herunder kan du se, hvordan Lise fra 'Nybyggerne' gør, når hun skal skifte den gamle ledning på sin antik-lampe. Du kan læse mere om, hvordan hun gjorde i artiklen her.

Kender du til et fedt gør-det-selv-projekt?

Hvis du selv har lavet et fedt gør-det-selv-projekt ud af genbrug, eller kender du nogle, der har, og som gerne vil give inspirationen videre, så skriv til DBA Guide-redaktionen. Så kan det være, det er dét projekt, vi skriver om næste gang. Send din mail til jschoen (at) ebay.com

Hvis du har en rigtig gør-det-selv-mand i maven, så vil du måske være interesseret i at se denne video-guide til, hvordan du laver en rigtig fin bænk til entreen af traller. Du kan også tjekke ud, hvad en gammel brødkurv kan laves om til - den kan blive til et helt nyt og meget funktionelt møbel.