Seks skarpe til genbrugselsker - Julie Wittrup

Seks skarpe til genbrugselsker - Julie Wittrup

3. august 2016

Denne gang har vi snakket med Julie Wittrup (@juliewp), som er 26 år og bor i Aalborg. Hun har en kanditat i kommunikation, men går pt på barsel med sin lille pige, Vanilla My. Derudover bor hun med sin kæreste Mads, i en 95kvm taglejlighed i Aalborg. Julie og hendes kæreste, Mads, går meget op i genbrug, boligindretning og så er de desuden flittige brugere på DBA og netop derfor, har vi valgt at stille dem et par spørgsmål, og vise deres unikke bolig frem.

  1. Hvordan vil du beskrive din/jeres stil?

Sammensat. Vi bilder os selv ind, at vores stil er helt vores egen og unik, og det er den nok også tildels. Vi lader os præge af forskellige tendenser, men tager kun lidt af hvert af hvad vi kan bruge og sætter sammen på ny.

Julie Wittrup - DBA Guide

Der er jo hele "miljø-aspektet" og dét at spare på jordens ressourcer ved at købe brugt frem for at støtte "mer-produktion".

Julie Wittrup - Genbrugselsker
  1. Hvordan bruger I Den Blå Avis i dagligdagen?

Jeg bruger DBA på lidt forskellige måder. Både hvis jeg søger efter noget specifikt, men også hvis jeg bare mangler inspiration. Så bladrer jeg ned gennem siderne og ser, hvad der er til salg. Nogle gange falder jeg over noget, jeg ikke engang vidste jeg manglede.

Julie Wittrup - DBA Guide
  1. Hvorfor er genbrug godt i indretningen?

Der er jo hele "miljø-aspektet" og dét at spare på jordens ressourcer ved at købe brugt frem for at støtte "mer-produktion". Derudover er genbrug bare fedt, fordi det er der du gør dig de unikke fund; dem som ingen andre har! Det er fedt at kunne besvare spørgsmålet: "ej, hvor har du købt den henne?" med ".... den har jeg fundet på dba!" for det er typisk ikke noget, man bare kan gå ud og finde i en hver butik!

Julie Wittrup - DBA Guide
  1. Hvad er dit bedste genbrugsfund på DBA?

Det er svært at vælge ... Jeg kunne både vælge mellem vores brune Wegner sofa i stuen, eller den grønne i spisestuen for den sags skyld, eller Vanilla My's seng ... Eller vores sofabord som jeg fandt for en slik (kunne forsætte listen længe endnu ;-D), men det må nok blive min spisebordsstol i klar plast med Eiffel stel fra Kartell.
Jeg har ville have den siden jeg var teenager -dengang til mit skrivebord. Så da jeg opdagede den og til en meget meget god pris på grund af nogle ridser slog jeg til uden at tøve. Jeg er ikke så sart, tingene må gerne se brugte ud!

Julie Wittrup - DBA Guide
Julies stuebord...
Julie Wittrup - DBA Guide
Vanilla My's seng...
  1. 5. Hvor ofte tjekker du DBA?

Det er næsten lidt halvpinligt.. Men nogle gange er det dagligt! Det er især når jeg har trang til at lave om derhjemme. Så er det altså bare en billig måde at få det til at lykkes på. Man kan gøre sig et godt kup, og det er vigtigt da mig og min kæreste begge har været på SU de sidste 5 år. 1kr sparet 1kr tjent som man siger ;-).

Julie Wittrup - DBA Guide
  1. Har du nogle gode tips til køb på DBA?

Hmmm ... Det må være ikke at gøre søgningen for specifik! Nogle gange er det godt at søge bredt; det er dér man opdager de gode sager :-D

Vil du lære Julie endnu bedre at kende, kan du tjekke hendes instagram @Juliewp. Her er jeg, Lise, allerede er fast følger, for hvad er ikke bedre end unikke hjem med søde indboer og gode loppefund?

// Lise