Ryd op i dit rod - og få mere energi!

Ryd op i dit rod - og få mere energi!

17. januar 2016

ADVARSEL! Dit liv bliver ALDRIG det samme efter at have læst dette indlæg! Så hvis du er glad for at være et rodehovede - så SKYND dig at lukke computeren med det samme!

Da jeg for 5-6år siden stiftede bekendtskab med den lille og let-læste bog "RYD OP I DIT ROD og bo bedre med feng shui" af Karen Kingston, var jeg lidt skeptisk! Tror personligt ikke på konceptet feng shui, men underconceptet "space clearing", der bliver arbejdet med i denne bog ramte mig godt nok! Kort fortalt forklarer den hvad det betyder for dig hvis du roder i de forskellige rum - eller hvad det fx. gør ved dig, at have en bunke vasketøj liggende.

Men for mig gav den mig drivet til at komme til bunds i det rod man gemmer laaangt væk i skabe og skuffer. Men det er også den slags rod, der faktisk gør at man til tider skammer sig. Tænk nu hvis folk åbnende de skaber & skuffer!? Hvis du har det ligesom jeg, når foråret melder sit komme - så får du mine tips til at komme i krig! Rigtig god fornøjelse!

10 nemme råd til at fjerne dårlig karma fra dine gemmere:

1) Lav en realistisk plan. Tag en hurtig runde i huset og lejligheden. Hvor trænger du til at komme i krig - hvor er du lidt flov over dit hjem? Fordel nu projekterne over en måned, og sæt god tid af! Fx. kan et loftsrum kræve 2 weekender, hvorimod en kommode eller skab kan klares på en hverdagsaften.

2) Find evt. en makker. Det er altid sjovere når man er to om et projekt! Så kan man rose hinanden & holde humøret høj undervejs.. Man kan også følge op på om man har nået dagens projekter! Er man rigtig gode venner, kan man også lave projektet sammen!

3) Vær benhård! Hvis du gemmer på ting, du ikke har tænkt på i flere år, er det måske ikke sandsynligt at du får brug for de kommende år heller! Prøv at bruge hjernen frem for hjertet i denne process. Færdiggør dine projekter - eller få dem ud! Den slags emmer også af dårlig samvittighed!

4) Sorter & placer! Imens du får sorteret, er det vigtigt at alt nu får en fast plads, så du fremadrettet ved hvor fx. kvitteringer hører hjemme osv. Sørg for at uddanne resten af familien i dine beslutninger.

5) Uddelegér. Hvis din force ikke lige er at sortere bankpapirer eller vigtige dokumenter fra SKAT - må du endelig bede om hjælp, så du ikke kvæles i opgaver.. Hvis du ikke har flere i husholdningen, så spørg en kompetent ven om hjælp!

6) Opbevaring! Sørg for at have rigeligt med opbevaring. Her snakkes både små kasser, men også skabe og reoler er en nødvendighed! Vælg fx disse fine teak reoler, der er mine favoritter.

7) Sælg det overskydende. De ting, du gerne vil af med, sættes til salg med det samme via DBAs mobil-app (android/iphone). Placer disse ting samlet. Hvis det, imod forventning, ikke er solgt inden for en måned, afleveres det i en genbrugsforretning!

8) Nyd processen. Nyd den følelse af skam der fordufter, alt imens fornyet energi bobler indeni dig for hvert punkt, der krydses af på din liste!

9) Belønning! Forkæl dig selv med smukke ting, der forskønner dit projekt. Det kunne være fine kurveopbevaringskassertrådkurve eller mapper, der rent faktisk pynter!

10) Accept. Det er vigtig at acceptere at du er et rodehovede, der måske alligevel trives bedst med orden i det daglige! At det ikke falder dig særligt naturligt, men kan oplæres for at give dig en følelse af kontrol og overskud (og et hjem du kan føle dig stolt over - helt ud i krogene!)