Bettina bor og lever som i 1940'erne
Video

Bettina bor og lever som i 1940'erne

Kristoffer og Julie
Kristoffer og Julie

Stolen, kufferten og kaffekanden i Bettinas hjem er alle sammen inspireret af 1940’erne, som er et årti, Bettina i den grad dyrker. Men det er ikke kun møblerne, der afspejler, at Bettina er glad for gamle dage. Hun spiser også, som man gjorde dengang. Hvad hun har på menuen, kan du se i videoen herover.

Hvad ville du savne allermest ved at skulle bo og leve, som man gjorde i 40’erne?

De fleste ville nok svare mobiltelefonen eller TV’et, og det er da også på nogle af de områder, 55-årige Bettina fra Gl. Ry har ”snydt”. For hun lever mestendels, som man gjorde det i 40’erne, men fordi kalenderen i dag siger 2022, har hun den luksus, at hun kan tilvælge alle de goder fra nutiden, hun alligevel synes er for besværlige at leve uden.

Derfor står Bettina Richardts store fladskærmstv og højtalere side om side med grammofonen, og Bettina benytter sig da også af en smartphone.

Der er dog én ting, som mange danskere ikke kan lave uden, men som Bettina alligevel har fravalgt i sit hjem. Hvad det er, kan du blive klogere på i artiklen her. Vil du derimod se, hvad det er for noget særligt, gammelt porcelæn, Bettina ejer, og som nærmest ikke kan gå i stykker, kan du klikke ’play’ i videoen herover.

Selv når du åbner skufferne i Bettinas køkken, er du ikke i tvivl om, at du er tilbage i 1940’erne. Tilbage til dengang, man lagde ”tapet” i skufferne.
Selv når du åbner skufferne i Bettinas køkken, er du ikke i tvivl om, at du er tilbage i 1940’erne. Tilbage til dengang, man lagde ”tapet” i skufferne.

’Nok se, ikke røre’ er smidt ud

’Paaaas nu på’. ’Lad os stille dem ind i vitrineskabet, så man rigtig kan nyde dem fra sofaen af’.

Vi kender det nok alle sammen: De arvestykker, som vi selv er lidt for påpasselige med at bruge i tilfældet af, at de går i stykker.

Men hvordan foregår det, når man som i Bettinas tilfælde har indrettet det meste af hjemmet udelukkende med andres arvestykker og samleobjekter? Bettinas interesse for 1940’erne betyder nemlig, at de fleste af hendes ting er købt af folk, der har arvet dem fra deres forældre og bedsteforældre. Men reglerne er meget klare hjemme hos Bettina:

- Herhjemme er der intet, der kun er til pynt. Alt, hvad jeg har, er til for at blive brugt. Det gælder også alt det Madame Blå, jeg har hængende og stående i køkkenet. Jeg bruger eksempelvis kaffekanden hver dag, fortæller Bettina.

Hun er dog taknemmelig over, at ikke alle har den holdning til ting fra 1940’erne.

I 40’erne havde man ikke så mange penge som i dag, så de ting, man købte, passede man virkelig godt på. Derfor er de genstande, jeg køber til mit hjem, ofte i en rigtig god stand
fortæller hun.

Bettina passer selvfølgelig også virkelig godt på sine ting, og de få ejendele, der har tydelige brugstegn, holder hun lige så meget af som alle sine andre genstande:

- Min kogebog, som er fra 1940’erne, har tydelige fedtpletter og brugstegn, men det synes jeg kun er herligt. Så man kan se, at den er blevet brugt, og de tydeligt-brugte kogebøger signalerer jo bare, at opskrifterne har været nyttige.

I videoen, som du finder øverst i artiklen, kan du tage et kig på den kogebog med opskrifter fra dengang, som Bettina benytter sig meget af. Bettina har en finurlig information om maden fra 1940’erne, som du også kan høre om i vores video.

Find det på DBA

  1. Grøn aftensmad, Ann-Christine Hellerup Brandt, emne: mad og vin, Kogebog fra Valdemarsro. Meget fin

    Grøn aftensmad, Ann-Christine Hellerup Brandt, emne: mad og vin, Kogebog fra Valdemarsro. Meget fin stand og kun bladret i få gange.

    100,00 kr.15-04-2024
  2. Mad med på tur, job & skole (Kogebog), Jette Bogø og Helge Stig, emne: mad og vin, Jeg har til salg

    Mad med på tur, job & skole (Kogebog), Jette Bogø og Helge Stig, emne: mad og vin, Jeg har til salg en kogebog af Jette Bogø og Helge Stig: "Mad med på tur, job & skole". Udg af Netto. 2003. 72 sider.

    20,00 kr.15-04-2024
  3. Frugt i mad, desserter & drikke, Jette Bogø og Helge Stig, emne: mad og vin, Jeg har til salg en kog

    Frugt i mad, desserter & drikke, Jette Bogø og Helge Stig, emne: mad og vin, Jeg har til salg en kogebog af Jette Bogø og Helge Stig: "Frugt i mad, desserter & drikke". Udg af Netto. 2008. 72 sider. S

    20,00 kr.15-04-2024
  4. Forskellige madbøger – se pris på den enkelte bog, emne: mad og vin, Grønt grundkøkken – Nikolaj Kir

    Forskellige madbøger – se pris på den enkelte bog, emne: mad og vin, Grønt grundkøkken – Nikolaj Kirk Mikkel Maarbjerg – 200,- Plenty – Yotam Ottolenghi – 200,- (solgt) Gyldendals brødbog – Sigrid Fug

    50,00 kr.15-04-2024
  5. Rigtige mænd - herre go mad, Marianne Albecki, emne: mad og vin, I Herrego' mad har de fem populære

    Rigtige mænd - herre go mad, Marianne Albecki, emne: mad og vin, I Herrego' mad har de fem populære håndværkere fra Tv-serien "Rigtige Mænd" skabt en kogebog sammen med Den Skaldede Kok. Bogen er i f

    75,00 kr.15-04-2024
  6. Bo Bedres kogebog, Lilian Kaufmann, emne: mad og vin, Bo Bedres kogebog nye og festlige retter 50 kr

    Bo Bedres kogebog, Lilian Kaufmann, emne: mad og vin, Bo Bedres kogebog nye og festlige retter 50 kr Bo Bedres nye kogebog fremmed mad 50 kr

    50,00 kr.15-04-2024

Tingene vandrer nærmest selv hjem til Bettina

Det kan være en dyr affære at have en hang til ting fra 1940’erne. Når Bettina går på udkig i DBAs gemmer, eller på loppemarkederne, ved folk ofte, hvad de vil have for deres gamle arvestykker eller samleobjekter. Men heldigvis er der plads til at prutte om prisen:

- Noget af det sjove ved at købe brugt, er at kunne forhandle om prisen og gøre sig et godt kup. Så jeg ved typisk, hvad jeg vil give for de ting, jeg har udset mig. Heldigvis er der så mange ting fra 1940’erne på genbrugsmarkedet, at jeg godt tør at lade en ting gå, hvis sælgeren vil have for meget for den, fortæller Bettina.

Men det er sket flere gange, at hun ikke selv skal opsøge genbrugsmarkedet for at blive en ældre møbelgenstand-rigere. I lokalområdet og blandt venner og bekendte har Bettina et ”ry” som hende, der elsker ting fra 40’erne, og det har sine fordele:

- Jeg oplever kolleger, bekendte og tidligere kunder, som opsøger mig med ting, de har arvet fra 1940’erne. Ting, som de ikke nænner at smide ud, men som de gerne vil give eller sælge billigt til mig. Det er herligt, fortæller Bettina, der blandt andet på den led fik gulvlampen i stuen.

Det er også den vej igennem, Bettina blev et sofasæt rigere. Sofaen og de to lænestole i Bettinas stue har hun købt af sin kollega for 1.500 kroner. Kollegaen havde anskaffet sig det på DBA af en sælger, hvis forældre havde fået det i bryllupsgave i 1947.

- Min kollega sagde, hun ville give mig det, fordi at på den måde følte hun, at sofasættet kom i de rigtige hænder, fortæller Bettina.

LÆS OGSÅ: DIY: Sådan ombetrækker du sofaen

Sofaen blev givet i bryllupsgave i 1947. Hvordan det er havnet i Bettinas hænder, kan du læse i teksten herover
Sofaen blev givet i bryllupsgave i 1947. Hvordan det er havnet i Bettinas hænder, kan du læse i teksten herover

 Bettina har ikke sin betagelse af 1940’erne fra fremmede

Det er ikke kun nulevende venner og bekendte, der gennem ”tipperi” hjælper med at ”vedligeholde” Bettinas samling af levn fra 1940’erne. Også Bettinas oldefar har anskaffet sig brugte genstande fra 40’erne, som Bettina nu ser ekstra kærligt på:

- Stolen ovre i hjørnet er rent faktisk en gammel barberstol. Den har været noget højere, men min oldefar savede lidt af benene af, for at man kunne sidde normalt på den. Det er lidt sjovt at tænke på, at min oldefar også har købt brugt, fortæller Bettina.

Det er dog ikke hele familien, der er lige så betaget af årtiet som hende selv. Bettinas børn er ”ganske normale”, selvom de er vokset op i et hjem præget af datiden. I dag er de flyttet hjemmefra, men i deres egne boliger vil man ikke umiddelbart kunne spotte, at børnene er vokset op hos en mor, der var glad for 1940’erne.

- For nyligt var der én, der spurgte mig, hvordan mine børn har det med at være vokset op med en mor og en indretning, der er så inspireret af 1940’erne. Det havde jeg aldrig tænkt over, så jeg spurgte dem ad, hvor de svarede, at de heller ikke selv havde tænkt over det. For dem er det jo bare sådan, det var. De ved jo ikke, hvordan andre børn er vokset op. Det har de ikke selv tænkt over var noget særligt, fortæller Bettina.

Hendes mand dyrker i sagens natur også 1940’erne, fordi han bor sammen med Bettina. Det har han gjort i mange år, for parret har været gift i 27 år. Men hvor Bettina har taget sin betagelse af årtiet videre i sin tøjstil, har manden i stedet valgt at gå i fuldstændigt ”normalt”/nutidigt tøj.

- Min mand synes, det er hyggeligt, at vi bor, som vi bor. Vi er begge glade for 1940’erne i den forstand, at vi elsker musikken derfra. Vi nyder også begge at se dokumentarer og programmer om gamle dage, fortæller Bettina.

Find det på DBA

  1. Single, Nancy and Frank Sinatra, Somethin' stupid, Pop, Cover: VG+
Vinyl: EX

    Single, Nancy and Frank Sinatra, Somethin' stupid, Pop, Cover: VG+ Vinyl: EX

    24,00 kr.15-04-2024
  2. Single, Bee Gees, Don't forget to remember, Pop, Cover: EX
Vinyl: EX

    Single, Bee Gees, Don't forget to remember, Pop, Cover: EX Vinyl: EX

    25,00 kr.15-04-2024
  3. LP, Forskellige / se foto,  forskellige / se foto, Andet, 2 velholdte LP'er som nye.
West Side Story

    LP, Forskellige / se foto, forskellige / se foto, Andet, 2 velholdte LP'er som nye. West Side Story My Fair Lady 30,-kr pr. stk. Begge samlet 50,-kr.

    30,00 kr.15-04-2024
  4. EP, Shu-Bi-Dua, Sand-Hans, Rock, Cover: EX
Vinyl: EX

    EP, Shu-Bi-Dua, Sand-Hans, Rock, Cover: EX Vinyl: EX

    22,00 kr.15-04-2024
  5. Single, Red Squares, People get ready, Pop, Cover: VG+
Vinyl: VG+

    Single, Red Squares, People get ready, Pop, Cover: VG+ Vinyl: VG+

    30,00 kr.15-04-2024
  6. Single, Red Squares, Sherry, Pop, Cover: VG
Vinyl: EX

    Single, Red Squares, Sherry, Pop, Cover: VG Vinyl: EX

    65,00 kr.15-04-2024

54.560 LP’er er i skrivende stund til salg på DBA. De billigste kan du finde, her.
  

Man kan jo godt låne lidt af nutiden

Hun kokkererer, som man gjorde i 1940’erne, hendes kjoler er fra gamle dage, og møblerne skriger af datiden. Men Bettina er ikke ekstrem. Hun låner gerne fra nutiden, hvis det giver mening. For eksempel indrømmer hun gladelig, at hun selvfølgelig har en smartphones, og hun benytter sig da af apps. Hun transporterer ej heller sig selv i en hestevogn, men ejer en moderne bil, og vaskemaskinen kan hun heller ikke undvære. Hendes store fladskærmstv taler også sit tydelige sprog.

Men der er dog én ting, som er populær i nutiden, men hvor Bettina har trukket grænsen:

- Jeg ejer ikke et par joggingbukser. Det er simpelthen ikke mig.

LÆS OGSÅ: Sille syer skjorter af gamle duge

Bettinas kjoler har så at sige fået deres eget rum. Bettina har nemlig fået plads til et ’walk in’ i sit stråbefængte hjem. I rummet står også Bettinas nydelige sminkebord, som dog ikke har været helt nemt at skaffe plads til. Se selv hvordan i videoen.
Bettinas kjoler har så at sige fået deres eget rum. Bettina har nemlig fået plads til et ’walk in’ i sit stråbefængte hjem. I rummet står også Bettinas nydelige sminkebord, som dog ikke har været helt nemt at skaffe plads til. Se selv hvordan i videoen.

Når 1940’erne er på mode

Det har i mange år været et hit at shoppe brugt, men selve de ting, som Bettina hiver med sig hjem, er også populære. For eksempel har hun nogle italienske solbriller, som er originale fra 1950’erne. Dem har Bettina gjort en god handel på i den forstand, at disse briller nu er moderne, og derfor er hun blevet budt større summer, end hvad hun selv gav for dem:

Når jeg trækker i brillerne på billeder, som jeg lægger på min Instagram, bliver jeg budt mange penge for dem. Jeg tror, det højeste bud indtil videre har lydt på 200 euro, hvilket svarer til 1.487 kroner. Men jeg sælger dem ikke. Jeg holder virkelig meget af dem
fortæller Bettina, der selv gav 150 kroner for dem.

Solbrillerne kan du se i videoen. Bettina har gjort sig mange gode fund, hvis man forestillede sig, at hun solgte disse ting igen. For eksempel ejer hun en broche, som hun i dag kan sælge for 800 kroner, hvis hun altså var interesseret i det. Bettina købte selv pyntegenstanden for 25 kroner. Brochen kan du se i videoen.

Det er dog ikke alt, Bettina iklæder sig, som hun nødvendigvis har købt. Hun syer også selv. Og det gør hun efter gamle mønstre, hvis skabelon hun blandt andet køber på DBA. 400 kroner har hun senest givet for en kasse fyldt med ældre mønstre.

- I gamle dage kostede en fin kjole lige så meget, som hvad der dengang svarede til en hel månedsløn. Så meget giver vi jo ikke for tøj i dag. Tøjet fra 1940’erne er der derfor passet virkelig godt på. Det er jeg jo glad for i dag, nu hvor jeg ikke er den første ejer af flere af mine kjoler, fortæller Bettina.

Det er ikke kun tøjet, som Bettina selv kan skabe og ordne. Hendes symaskine har også ”reddet” kaffen og sikret hyggeligt ”helårsbelysning”. Bettina fik nemlig den gulvlampe, som hun har stående i stuen, af en kunde, men lampens skærm var betrukket med julestof. For at lampen passede ind i indretningen hele året, syede Bettina selv et nyt betræk. Betræk, som formegentlig har siddet på en sofapude fra 1940’erne.

- Jeg havde ikke prøvet at ombetrække noget før. Det tog mig en aften per skærm at få det gjort. Men jeg er godt tilfreds med resultatet, fortæller Bettina med et smil.

Hun manglede også et kaffefilter til sin Madame Blå-kande, og det problem løste hendes symaskine også:

- Når jeg nu er så heldig at have mig sådan en flot Madame Blå-kande, havde jeg ikke lyst til at bruge engangsfiltre, som man jo ikke ejede i 1940’erne. Jeg ville gerne gøre det rigtigt. Men jeg kunne ikke skaffe mig et brugt kaffefilter fra 1940’erne, så nu har jeg selv syet mig ét ud af gammelt stof fra en af datidens puder, fortæller Bettina.

Find det på DBA

  1. Stof, 1 dynebetræk til omsyning.
Flotte grønne nuancer - med blade, blomster.og tern med bølgede kan

    Stof, 1 dynebetræk til omsyning. Flotte grønne nuancer - med blade, blomster.og tern med bølgede kanter. Ca 135x176 cm, lidt af toppen er klippet af. Lysere ude ved kanter. Lettere bomuld, der er ble

    55,00 kr.15-04-2024
  2. Stof, 1 dynebetræk til omsyning. 

Lettere, bred bæk og bølge bomuld med flot rosa og mørkerød deko.

    Stof, 1 dynebetræk til omsyning. Lettere, bred bæk og bølge bomuld med flot rosa og mørkerød deko. Ca 130x190 cm Tyndere i toppen og lidt farve et sted på bundkanten. Bindebånd forneden der også

    60,00 kr.15-04-2024
  3. Stof, 1 sæt pudderfarvet bæk og bølge sengetøj fra HØIE NORWAY - til omsyning. 

Dynebetræk ca - 134

    Stof, 1 sæt pudderfarvet bæk og bølge sengetøj fra HØIE NORWAY - til omsyning. Dynebetræk ca - 134x195 cm Er gået op ved syningen i siden og har nogle få mikrobrugsspor. Pudevår ca - 59x60 cm Har to

    65,00 kr.15-04-2024
  4. Stof, Bomuldsjersey, Bomuldsjersey
De er alle fuld bredde
Størrelse og pris fremgår af billederne
Pr

    Stof, Bomuldsjersey, Bomuldsjersey De er alle fuld bredde Størrelse og pris fremgår af billederne Priser er plus porto

    50,00 kr.15-04-2024
  5. Stof, Div stof

    Stof, Div stof

    100,00 kr.15-04-2024
  6. Stof, Ternet, garnfarvet skjortestof. Metervare, stofrest til beklædning. Bomuld/ polyester.

Længde

    Stof, Ternet, garnfarvet skjortestof. Metervare, stofrest til beklædning. Bomuld/ polyester. Længde 3 m, bredde 90 cm. Jeg har MobilePay og sender med GLS mod betaling. Se alle mine stofannoncer ved

    50,00 kr.15-04-2024

2.662 annoncer på DBA med stof kan du lige nu finde. De billigste af disse annoncer, kan du se, her.
  

1940’erne udefra

Bettinas kærlighed til 1940’erne kan også ses, hvis du blot betragter hendes hus udefra. For et år siden flyttede hun og manden ind i et bindingsværkshus fra 1900-tallet med stråtag.

- Nu hvor jeg er glad for 1940’erne, passer det jo også fint, at jeg rent faktisk bor i et hus, som er bygget i 1900, for det kunne man jo også snildt have gjort i 1940’erne, fortæller Bettina.

Det er ikke kun huset, der vidner om, at Bettina ikke bor som alle andre. Også soluret ude i haven sladrer om Bettinas hang til datidens objekter.

Men selvom Bettinas hus er gammelt, er der dog lavet en masse forbedringer. Da parret overtog huset, havde det netop gennemgået en gennemrenovering. Det betyder blandt andet, at der nogle steder i huset er gulvvarme. 

LÆS OGSÅ: Velkommen til 1980'erne

Bettina bor tæt på Himmelbjerget. Meget idyllisk. Men selv når Bettina ikke er hjemme, kan man se, at hun nærer en kærlighed til 1940’erne, for hendes kufferter er også gamle. Se hendes fine hjem udefra i videoen
Bettina bor tæt på Himmelbjerget. Meget idyllisk. Men selv når Bettina ikke er hjemme, kan man se, at hun nærer en kærlighed til 1940’erne, for hendes kufferter er også gamle. Se hendes fine hjem udefra i videoen
Elsker du også genbrug?
Hvis du har indrettet dit hjem med flere genbrugsfund, og du er frisk på at vise billeder af - og fortælle om – dit hjem, så skriv til os på Julie.schoen(snabel-A)schibsted.com. Så kan det være, det er dit hjem, vi bringer en artikel om næste gang. Skriv gerne i mailen, hvis du også er frisk på, at vi kommer hjem til dig og filmer en lille video med dig og dit hjem.
Her kan du se Bettinas seneste køb. Hun gav 1.500 kroner for spejlet.
Her kan du se Bettinas seneste køb. Hun gav 1.500 kroner for spejlet.

Du kan også tage med tilbage til en tidslomme ved at klikke her, hvor vi rejser med dig hjem i Marias bolig. Maria er nemlig en vaske ægte vintageelsker, og det bærer hendes indretning tydeligt præg af.

Kom med ind i 70’erne i videoen herunder, hvor vi besøger unge Isabella fra Odense, der ikke kan få nok af orange, flet og broderi.


Du kan læse mere om hendes hjem i artiklen her.

Relaterede artikler