Gode råd - når du skal købe brugt sofa

Gode råd - når du skal købe brugt sofa

10. september 2016

Når man skal ud og erhverve sig en ny sofa, kan man med fordel vælge en brugt version. For kvalitet koster - især når det er en ny kvalitets-sofa. Men derfor kan du også være heldig at finde en velbygget kvalitetesofa brugt på DBA - for det samme som en billig nyproduceret en, der alligevel ikke vil holde sig så pæn i længden. 

   

GODE RÅD NÅR DU SKAL KØBE EN BRUGT SOFA:

  1. Tag altid ud og se sofaen inden du køber - så kan du også prøve komforten
  2. Tjek affjedringen - at fjedrene stadig er faste og ikke er løse
  3. Tjek betrækket. Ofte kan stoffet blive løst/rynket i brug, og det er især tydeligt når man lige har siddet i det - og det kan altså godt blive irriterende i længden at skulle rette til..
  4. Ben. Sørg for at disse er stabile og ikke sidder løst (tjek også om de giver grimme mærker i gulvet)
  5. Lugt til den. Er det fra et rygerhjem - eller et hjem med kæledyr.. Lugten kan evt fjernes med en omgang rens & skåle med eddike, men er du allergisk overfor dyrehår, kan det godt være lidt sværere at fjerne. En god støvsugning og rens kan dog hjælpe godt på vej.

VÆLG DEN RIGTIGE SOFA TYPE!

Man kan vælge imellem rigtig mange versioner af en sofa - og det er smart at gøre sig grundige overvejelser - inden man investerer i den forkerte model til sin stue. 

Var den ikke smuk; min komfortløse, familie Uvenlige retro sofa?! Jeg savner den stadig!

Jeg har selv været der; investeret i den smukkeste retro sofagruppe - for bagefter at måtte indse at det bare slet ikke egnede til vores familie. Nu er den erstattet af den helt store flyder. Så det gælder om at være realistisk ift. sine behov!

Louise Trillingsgaard

2-3 personers sofa

Du har måske en llle stue (eller lille familie), og ligger sjældent og flader foran fjernsynet. Du mener måske også at design skal betyde mere for dig - end muligheden for at kunne slænge sig hele familien. 

Se alle 2-personers og 3-personers sofa'er på DBA


Sofagruppe

Måske har du et ønske om en samling af sofa og stole, fordi du godt kan lide at rykke lidt rundt og skifte udtryk. Her vil det igen primært være 2- og 3-personers sofaer - kombineret med lænestole.

Se alle sofagrupper på DBA


Hjørnesofa / Chaiselong / flyder

Hvis du gerne vil placere sofaen i et hjørne af stuen, giver det ret god mening at investere i en hjørnesofa eller chaiselong sofa. Her kan man slænge sig i flere timer foran fjernsynet (eller med en god bog) - og den kan også lige klare en enkelt overnattende gæst.

 Se alle hjørnesofaer og chaiselongs på DBA


Daybed / hjemmegjorte versioner

Det er også meget trendy lige nu at have en briks - af en daybed fx. Det giver også meget fleksibilitet. Og fylder du den op med bløde puder, kan den sagtens gøre det ud for en sofa. Her kan der hygges, læses med ungerne - og du kan lynhutigt have plads til en overnattende gæst

Se alle daybeds på DBA 


Sovesofa

Måske har du tit overnattende gæster? Og du har ikke et ekstraværelse til formålet, så kan du købe dig en sovesofa. Så har du sofa om dagen - og seng om natten!

Se alle sovesofaer på DBA