Million dollar baby
Børn

Million dollar baby

DBA Guide
DBA Guide

Million dollar baby

En familieforøgelse kan hurtigt gå hen og blive en dyr omgang.

Der er mange ting der skal købes ind til en lille ny, og det kan være svært at finde hoved og hale i hvilke ting og sager, der er nødvendige og hvilke der er knapt så nødvendige.

Derfor stak jeg en finger i vejret, og spurgte et bredt netværk af forældre, der hver især kom med gode råd til at undgå at forkøbe sig på forhånd.

Noget af det jeg selv gjorde, da jeg stod med to røde streger på en plastikpind, var at undersøge hvor der kunne spares, og hvor jeg ikke havde lyst til at spare.

Der findes oceaner af annoncer i kategorien baby startpakker og jeg har her forsøgt at finde nogle af de bedste og mest uundværlige ting og sager.

Bleer, cremer og lotions er nogle af de ting jeg selv købte ind fra ny - og vi er så velsignede, at mange butikker og virksomheder lader nybagte forældre tilmelde sig nogle forskellige ordninger, hvor man kan hente små pakker med forskelligt gejl til baby. Bl.a Matas, Føtex, Rema 1000 og apoteket har nogle rigtig fine startpakker bestående af forskellige produkter, som er gratis.

Babyer har lige et stykke tid hvor de ikke er klar over at de har hænder, så det er ikke nødvendigt at stille op med kæmpe aktivitetstæpper og legetøj fra dag 1. Men de tiltrækkes af lyde og kontraster i farver - så det er ret smart at have på lager. Ting der er nemme at gribe fat i, putte i munden eller putte med.

Der er en ret fin pakke her, synes jeg. Og den koster sølle 100 kr.

Der er desuden bred enighed i, at et aktivitetstæppe er en uundværlig sag, og her kan man være nødt til at gå lidt på kompromis med ens egen æstetiske sans og skyde en hvid pind efter at indrette sig særligt feng shui når det kommer til underholdning af et spædbarn. De elsker altså de der psykodeliske farve infernoer.

Når det kommer til senge og madrasser, så er mine adspurgte eksperter også syngende enige: Man kan sagtens købe sengen brugt, men gå ikke på kompromis med madrasserne. Herhjemme købte vi en Stokke Sleepi tremmeseng, som kan bruges fra 0-10 år. Vi gav 2500 for den på DBA, og sparede dermed omkring 70 % af nyprisen, da vi fandt den model der kunne udvides igen og igen. En anden seng der er utrolig populær, er Junoen - også en designklassiker, der varmer de fleste kvindehjerter.

En sidste bemærkning til senge eller søvn (aka den hellige gral for de nybagte forældre) så er der også et enstemmigt flertal der kaster om sig med ros til slyngevuggen. Og jeg melder mig i koret. Er ikke sikker på, at hverken Alfred eller jeg havde overlevet uden den. Overdrivelse fremmer forståelsen, I ved :)

Den er intet mindre end fantastisk. Find den her :)

Et af de allermest omdiskuterede dilemmaer er naturligvis hvilket køretøj babyen skal komme rullende i. Og netop her har jeg erfaret, at meningerne og erfaringerne er blandede.

Jeg startede ud med at købe en smuk, smuk Silvercross barnevogn da jeg synes den var så flot og elegant. Men den egnede sig ikke til mine laaaaaaange gåture. Måtte kapitulere efter et par måneder og derefter købte vi en kombivogn fra City Elite. Det bedste køb.

Når det kommer til barnevogne, så er der mange populære modeller og mærker - fælles er dog, at samtlige af mine adspurgte er enige i, at punkterfri dæk og fleksible hjul er alfa omega. Man skal ikke gå på kompromis med køretøjet. En af de mest populære modeller er denne fra Emmaljunga.

Sidst, men ikke mindst så er der det med tøj. Her er det ret individuelt, hvor meget eller hvor lidt man ønsker at have på forhånd. Gode råd gives af mange, og det er ofte sådan at rådene kommer fra andre forældre. Og med rette. De har jo selv været der :)

Man kan starte ud med at købe lidt i de små størrelser - men vent endelig med at købe alt for meget på forhånd. Man kan godt komme ud for, at barnet simpelthen springer en størrelse over. og så er det jo spild :)

Hvis man virkelig gerne vil spare nogle penge, så kan jeg anbefale at søge efter startpakker med tøj - her fandt jeg f.eks denne her. Så er der virkelig sparet :)

Hvad kan I ellers anbefale?

 


Find det på DBA

  1. Danskere i krig , DVD, dokumentar, Danskere i krig (2 disc).
Se gerne mine andre annoncer med film.

    Danskere i krig , DVD, dokumentar, Danskere i krig (2 disc). Se gerne mine andre annoncer med film. Sammen fragter ved køb af flere. Køber betaler for fragten.

    15,00 kr.23-04-2024
  2. Jagtstol

    Jagtstol

    599,00 kr.23-04-2024
  3. 3090 ZOTAC Gaming Trinity, 24 GB RAM, Perfekt, Geforce Rtx 3090, største model i 30-serien fra Nvidi

    3090 ZOTAC Gaming Trinity, 24 GB RAM, Perfekt, Geforce Rtx 3090, største model i 30-serien fra Nvidia. 10496 CUDA kerner, 24 GB GDDR6 Ram, PCI Express 4.0 16x lanes. 340W (750W PSU anbefalet) Org. Em

    6.500,00 kr.23-04-2024
  4. Pioneer MVH-X380BT, Multimedia Radio, Pioneer autostereo sælges.
Se links for info. 

200kr


https:

    Pioneer MVH-X380BT, Multimedia Radio, Pioneer autostereo sælges. Se links for info. 200kr https://www.carsound.dk/pioneer-mvh-x380bt https://www.thansen.dk/bil/udstyr/hifi/autoradio/pioneer-mvh-s

    200,00 kr.23-04-2024
  5. Spisebord, Ikea, Spisebord fra Ikea. Kan blive større. 

Følger med 6 stole! 

Bordet er malet sort

    Spisebord, Ikea, Spisebord fra Ikea. Kan blive større. Følger med 6 stole! Bordet er malet sort og må nok males igen.

    1.500,00 kr.23-04-2024
  6. Chile 1980, Else Hammerich og Lars Sidenius, emne: politik, Politisk pjece på 12 sider. med fotos. U

    Chile 1980, Else Hammerich og Lars Sidenius, emne: politik, Politisk pjece på 12 sider. med fotos. Udg. af Komiteen Salvador Allende - 1980. + porto

    10,00 kr.23-04-2024

Relaterede artikler