Biler, bamser, dukker og andet legetøj fra børneværelset kan være værdifuldt. Ved du, hvilke sager du skal se efter i kasserne? Vi dykker ned i legekasserne, som forhåbentlig er fyldt med Kinderægsfigurer og samlesæt fra Lego. Det er nemlig eksempler på legetøj, der kun er blevet mere værd med tiden.
Du har sikkert hørt historierne, og måske kender du også en, som kender en, som har en faster fra Fanø, hvis nabo en gang fik rigtig mange penge for en gammel dukke, men…
Før du farer op på loftet og finder kasserne med gammelt legetøj fra barndommen frem, skal du lige læse med her.
Der er nemlig flere ting, der er med til at afgøre, om legetøjet kan sælges for mere end et nostalgisk minde og et par håndører. Vi guider dig gennem de mange legesager, og sætter forsigtigt et par priser på, for når alt kommer til alt, vil du nok alligevel blive overrasket over, hvad dit gamle legetøj egentlig er værd.
Den gode gamle klassiker om udbud og efterspørgsel er afgørende for, hvad dit gamle legetøj er værd. Selvom du synes, din babyborn fra 1990’erne eller den bippende brandbil bør sælges til en formue, er det ikke sikkert, køber er enig. Vi er kede af at sige det, men heldigvis har vi et trøstende es i ærmet, som også hæver hammerslaget: Nostalgi.
Kort og godt handler det om at ”bring back memories”, som Maroon 5 synger, for efterspørgslen på legetøjet stiger, hvis vi føler os forbundet til det. Du skal altså sætte din lid til samlerne, hvis du har en særlig ting liggende på loftet. De har nemlig en dyb relation til det legetøj, de legede med som små eller måske kun kunne drømme om at lege med. Man kan faktisk sige, at samlerne køber deres barndom igen.
Spørgsmålet er bare, hvordan du lokkerne samlerne frem? Det kan vi afsløre herunder.
LÆS OGSÅ: Figurer fra barndommen: Find dem på DBA
Før mundvigene begynder at vende nedad, og du forsøger at forklare, at samlerne jo selvfølgelig ikke hænger på træerne, så stop lige en halv. Selvfølgelig kan dit gamle legetøj have en høj værdi, selvom der ikke er samlere til det. Vil du se eksempler på det, må du have tålmodighed lidt endnu, for det afslører vi først for dig senere. Lige nu skal vi se nærmere på, hvilke sager samlerne sender lange blikke efter.
Polly Pocket hører til småtingsafdelingen, men priserne kan være pæne, fordi de små dele ofte er forsvundet i den gode leg. Har du alle delene, kan du derfor godt forvente en vis værdi. Det samme gælder også figurer fra Tintin, Star Wars, Smølferne, My Little Pony og Turtles.
Nå ja, og kinderægsfigurer… Smølfefigurerne fra chokoladeæggene er meget værd i dag, hvis du har de 8 figurer, der spiller på instrumenter. De kan nemlig sættes til salg for intet mindre end 25.000 kroner. Det samme gælder Techna-alferne, som koster 1.500 kroner stykket.
Det er uden tvivl en glædelig nyhed for dig, der gnaskede meget chokolade som barn, men tør dig lige lidt om munden. Det er nemlig ikke kun efterspørgsel og samleobjekter, som hæver hammerslaget på dit gamle legetøj. Én ting er nemlig altafgørende for værdien, så lad os lige se nærmere på, hvad det mon er.
Samlefigurer, Kinderæg Metal figurer 13 stk, Kinderæg Metal figurer 13 stk Der er hvad du ser på billederne Sælges KUN samlet
175,00 kr.Samlefigurer, Kinderæg figurer, 9 Kinderæg figurer + sedler. TT 009 TT 013 TT 045 TT 046 TT 063 TT 070 TT 074 TT 076 TT 390 Kan afhentes, men sender gerne. Køber betaler Porto MobilPay - kontant
60,00 kr.Legetøj, Metal figurer fra kinderæg
300,00 kr.Legetøj, Kinderæg figurer, Samling af kinderæg figurer primært fra 90’erne. Sælges samlet og skal afhentes.
50,00 kr.Andre samleobjekter, Kinderæg, Ca 120 stk figurer fra kinderæg. Sælges kun samlet. Der er både løver, skildpadder pingviner, flodheste, frøer, krokodiller. Fremstår i flot stand. Sjov samling af de kl
275,00 kr.Samlefigurer, Kinderæg metalfigurer Figurer fra Kinderæg. Sælges KUN samlet. Kan sendes. Køber betaler forsendelsesomkostninger 0-2212
400,00 kr.På DBA kan du finde mange kinderægsfigurer, hvis samlingen skal opdateres.
Det kan nok ikke komme helt bag på dig, at standen har noget at sige, når sagerne skal sælges. For selvom du står med en sjælden genstand i hænderne, er den ikke meget værd, hvis den kun lige akkurat hænger sammen.
Legetøjets værdi bliver markant højere, jo nyere det ser ud, og kan du samtidig fremvise en intakt kasse eller indpakning, er det kun en fordel. Legetøj i original emballage er nemlig markant mere værd end det, der ligger løst.
Kan du spotte et par småskader på emballagen, skal du ikke lade dig skræmme. Mindre sprækker, et krøllet hjørne eller plastic med gullig overflade har ikke afgørende betydning for værdien, selvom det selvfølgelig er fedest, hvis både emballage og legetøj ligner noget, du lige har hentet i BR.
Det gælder for eksempel disse Lego-figurer, du kan se på billedet herunder. Uden samlevejledning og indpakning kan den findes på DBA til mellem 100 og 200 kroner, men så snart emballagen sælges med, koster de minimum 450 kroner. Bogstaveligt talt kan det derfor godt betale sig at gemme alt, når du køber nyt legetøj.
LÆS OGSÅ: De mest eftertragtede legesager på DBA lige nu
Du har med stor sandsynlighed leget med Lego som barn, har vi ikke ret? Der er nemlig ikke noget som de farvede klodser, der emmer af nostalgi, og måske netop derfor er prisen på brugt Lego generelt høj.
Det er især samlesæt fra Star Wars og Harry Potter, som holder priserne oppe. For eksempel kan vi fortælle, at Star Wars-skibet ’Millennium Falcon’ koster 7.000 kroner brugt, mens Harry Potters gensalgsværdi i flere tilfælde er mere end fordoblet.
Og så var der det med emballagen… For har du fået fingrene i den første folkevogn fra Lego, kan den sælges for minimum 6.000 kroner, hvis du altså kan finde indpakningen.
LÆS OGSÅ: Dette nye lego-sæt er steget eksplosivt i værdi
Märklin må med på listen over legetøj med værdi, for modeltoge kan koste kassen. Det gælder særligt ældre modeller, og har du et Cargo-lokomotiv liggende i legekassen, har vi gode nyheder til dig.
Den oprindelige salgspris lå på omkring 900 kroner, men i dag kan legetøjet sælges til 2.000 kroner. Det er mere end en fordobling af originalprisen. I det hele taget er det en fordel for prisen, hvis legetøjet er sjældent eller produceret i et lille oplag.
I 1999 havde Märklin 140-års fødselsdag, og det markerede de med et jubilæumstog, som blev sendt på markedet i et ganske lidt oplag. Det betyder, at prisen i dag har nået rekorder. Det hidtil højeste hammerslag på modeltoget endte på 22.500 kroner, og til den pris kan vi kun formode, at køber må have klappet i hænderne af begejstring.
Modeltog, HM-H0-BRAWA DB Diesellokomotiv KÖF II, #0484, skala H0, Lokomotivet er brugt men fremstår nærmest som ny. Lokomotivet er til 2-leder DIGITAL drift. Der er monter en TRIX dekoder som er indst
450,00 kr.Modeltog, HM-H0-Gützold DR Diesel lokomotiv V 240 001, #BB33A62, skala H0, Lokomotivet er brugt men fremstår næsten som nyt. Lokomotivet har kørelys som skifter til køreretningen. Lokomotivet er til 2
450,00 kr.Modeltog, HM-H0-Märklin Märklin HAMO DB Diesel lokomotiv BR 216 025-7, , skala H0, #FL 4237 Lokomotivet er brugt, og har lettere brugsspor. Lokomotivet har kørelys i begge retninger, og der er monte
475,00 kr.Modeltog, HM-H0-Märklin SNCB Diesellokomotiv/Skinnelastbilder "MICHELINE“, skala H0, #3124 Lastbilen/toget er brugt men fremstår nærmest som nyt. Lastbilen/toget er til 3-leder analog AC-drift. Last
1.000,00 kr.Modeltog, HM-H0-Märklin SNCB Skinnebus "MICHELIN - MINERVA", #3123, skala H0, Skinnebussen er brugt men fremstår nærmest som ny. Skinnebussen er til 3-leder ANALOG-drift og har indvendig belysning. Le
1.000,00 kr.Modeltog, HM-H0-PIKO DB Diesel lokomotiv BR 218 272-3, #BB33A72, skala H0, Lokomotivet er brugt men fremstår nærmest som nyt. Lokomotivet er til 2-leder ANALOG DC-drift. Lokomotivet har kørelys. Kobli
450,00 kr.I dag kan du finde 2.000 annoncer på DBA med Märklin, og her kan du se dem, hvor prisen er under 500 kroner for togene.
Fra gammelt legetøj til guldmine – har du brug for flere eksempler på, hvad dit legetøj er værd? Vi klæder dig endnu bedre på til at sælge legesagerne fra barndommen i denne artikel, for selvom du ikke har Märklin og Lego på lager, har du med garanti andre objekter, samlerne søger.
Du kender Pokémon, Dragon Ball og Hamtaro, men er du opdateret på Bakugan? Det er Emil, der her viser sin imponerende samling frem. Vil du vide, hvad der gør det japanske legetøj til noget særligt, skal du se med i videoen herunder, hvor Emil fortæller dig alt det, du har brug for at vide.