Guide til at købe brugt baby og børnetøj

Guide til at købe brugt baby og børnetøj

14. juli 2016

Synes du også at det løber op med nyt baby og børnetøj hele tiden...? Det er der råd for!

For blot nogle år siden var det ikke ret velset. Jeg kan tydeligt huske, da jeg gik i genbrugsbutikker og købte børnetøj til min datter for 5 år siden. Mange rynkede på næsen. Men i dag er det næsten lige så velanset, som at klikke det direkte hjem fra en online shop. For det behøver ikke lugte af surt loftrum og ligne noget fra oldemors tid under krigen.

Brugt børnetøj er mange ting. Og faktum er, at vi i dag shopper lige så meget – hvis ikke mere – online, som vi gør i fysiske butikker. Og her giver det altså god mening, at man kigger et site som Dba.dk igennem først. 

Det er især de lidt dyrere ting som sko og støvlerflyverdragterjakker og mærkevarer, det giver mening at købe brugt.

Det er nemlig tøj, som er i den lidt dyrere ende at erhverve sig fra ny, og som vi oftest ikke når at slide, før børnene er vokset fra det. Det gælder især for de helt små babyer.

Guide til brugt børnetøj på dba.dk

Vi ”brændte” selv inde med en del babytøj til min datter, kan jeg huske, simpelthen fordi mor her havde shoppet lidt vel rigeligt

Louise Guldager

Derfor kan man sagtens finde helt eller delvist ubrugt babytøj til en brøkdel af nyprisen. Vi ”brændte” selv inde med en del babytøj til min datter, kan jeg huske, simpelthen fordi mor her havde shoppet lidt vel rigeligt – og hun var så uendeligt kort tid i de små størrelser. Nogle størrelser voksede hun fra i løbet af nogle uger! Så klog af skade, vil jeg denne gang, når lillebror kommer til verden til vinter, kigge en del mere efter brugt babytøj og udstyr.

Brugt baby og børnetøj på dba.dk

Det betyder ikke, at jeg ikke supplerer op med nyt. Men det er også rart, at det hele ikke ender med at ruinere én – og at man med ro i sindet kan kyle en sparkedragt i skraldespanden, fordi den er SÅ beskidt og gennemskidt (undskyld det malende billede), at man ikke orker at redde den – uden at have dårlig samvittighed over den nypris, man et par uger forinden gav.

Brugt børnetøj på dba.dk

Også til min datter på 5 år giver det mening. Hun har hver vinter haft både jakke, flyverdragt og mindst to sæt regntøj. Vi er nødt til at have noget at skifte med. Men hver eneste sæson er hun vokset ud af det fra forrige år. Og så meget slides tøjet jo ikke. Så jeg sælger også selv ud med stor succes. Og hele dén genanvendelses-cyklus kan jeg altså også godt lide. At det får ”flere liv” så at sige. Det gør alting mere sammenhængende.

Jeg har også set en tendens til, at folk sælger en hel ”kollektion” på én gang, for eksempel være en kasse fyldt med tøj i str. 3 år. Det giver især god mening, hvis man har store mængder og ikke orker sorterer og sælge enkeltvis. På samme måde kan hjemmestrik være en god investering.

Børne og baby tøj på dba.dk

Søg på de mærker og brands, som I typisk falder for. Der vil helt sikkert dukke masser op! Eller søg på yndlingsfarver, sæsontøj som badetøj eller vinterjakke, søg på alder eller på køn som drengetøj eller pigetøj. Jeg har fundet virkelig meget guld gennem årene. Og flere af vores absolutte favoritter er netop købt og fundet brugt.