Mød en DBA-sælger: Emelie
Livsstil

Mød en DBA-sælger: Emelie

Julie Schoen
Julie Schoen

Emelie sælger mange af sine ting videre, og i denne artikel deler hun ud af sine erfaringer og sjove oplevelser. Blandt andet tog hun for nogle måneder siden hjem til en mand for at købe hans fliser. Hun endte med at købe to vaterpas samt gryder og skåle i rustfrit stål af ham, fordi det vidste sig, at Emelie og manden havde noget helt særligt tilfælles.

Selvom noget skal sælges, betyder det ikke, at man selv er ligeglad med tingene. Det kan 35-årige Emelie skrive under på, for hun skulle sælge sine to frisørstole, men den ene blev uheldigvis stjålet, hvilket Emelie Birgersson i dag stadig irriterer sig over. Hvorfor de to frisørstole skulle sælges, kan du læse dig til i denne artikel, hvor Emelie deler ud af sine skøreste og sjoveste handelsoplevelser.

Emelie, der bor i Hillerød, sælger nemlig flere af sine brugte ting videre, og det tjener hun desværre næsten ingen penge på. For som hun siger: Hun når at købe noget andet genbrug, nærmest inden pengene er tjente.

Her er den ene af de to frisørstole, som Emelie ikke fik mulighed for at sælge. Hvorfor, kan du læse dig klogere på i teksten, herunder
Her er den ene af de to frisørstole, som Emelie ikke fik mulighed for at sælge. Hvorfor, kan du læse dig klogere på i teksten, herunder

Hvor ofte sælger du nogle af dine ting videre?

Før vi købte et hus, som skulle renoveres, og før vi fik en baby, solgte jeg ting hver uge. Nu sker det mere her og der, men jeg håber at få tid til at sælge lidt mere snart.

Hvor mange ting, vil du tro, du har solgt alt i alt?

300-400 ting vil jeg tro.

Hvor mange penge har du ”tjent” på det, du har solgt brugt det seneste år?

Ikke nok. Haha. Det ender ofte med, at jeg køber noget andet brugt for de penge, jeg får solgt for.

I skrivende stund er der 20 kolonihavehuse og 70 ferieboliger til salg på DBA.

Hvad er din bedste handel prismæssigt?

Jeg tør ikke rigtig svare på det, hvis køberen skulle læse denne artikel, men jeg kan sige så meget, at jeg købte en lampe til 100 kroner og solgte den til det tyvedobbelte.

Har du solgt noget, som du efterfølgende har fortrudt?

Jeg har inderligt fortrudt, at jeg solgte min P376-lampe designet af Preben Fabricius og Jørgen Kastholm. Den lyser så rart og ville have passet perfekt i vores nye hus.

LÆS OGSÅ: PÅ besøg hos en genbrugselsker: Danica er vild med Le Klint-lamper

Her kan du se den lampe, som Emelie har fortrudt, hun har solgt, for i dag ville den passe perfekt ind i hendes indretning. Emelie sælger sine ting på DBA, ’Narjetokace’ og Instagram. ’Jeg drømmer selv lidt om at åbne en fysisk genbrugsbutik en gang i fremtiden, gerne på landet, hvor jeg kan servere kanelsnegle og kaffe til kunderne’, sige hun.
Her kan du se den lampe, som Emelie har fortrudt, hun har solgt, for i dag ville den passe perfekt ind i hendes indretning. Emelie sælger sine ting på DBA, ’Narjetokace’ og Instagram. ’Jeg drømmer selv lidt om at åbne en fysisk genbrugsbutik en gang i fremtiden, gerne på landet, hvor jeg kan servere kanelsnegle og kaffe til kunderne’, sige hun.

Hvad er din bedste handelsoplevelse?

For bare et par måneder skulle vi ud for at se på fliser hos en mand, der ville af med dem, fordi han gik på pension, og hans værksted skulle i den forbindelse nedrives. Det viste sig, at manden havde været involveret i byggeprocessen omkring vores nye hus. Han kunne fortælle meget om huset og området, og det var så spændende at høre.

Vi købte ikke fliserne dog, men i stedet to flotte vaterpas i træ, som vi gav til dem, der har hjulpet os med at renovere vores hus. Vi fik også nogle gryder og skåle i rustfrit stål med i købet. Det er det, der er så vidunderligt ved at købe brugt - at du kan få en personlig historie med købet.

Gryde i rustfrit stål:

  1. Rustfrit stål frituregryde (str. 39 x, 16,5 cm)

    Rustfrit stål frituregryde (str. 39 x, 16,5 cm)

    Rustfrit stål frituregryde (str. 39 x, 16,5 cm), Ukendt, Klik på knappen "Gå til varen" for at se den i vores webshop: www.orderly.shop. Frituregryde i rustfrit stål med aftagelig oliebeholder og k

    241,00 kr.26-08-2024
  2. Gryde med låg, RESERVERET TIL LØRDAG

God kraftig gryde i rustfrit stål med sandwichbund.
Virker på

    Gryde med låg, RESERVERET TIL LØRDAG God kraftig gryde i rustfrit stål med sandwichbund. Virker på alle komfurer inkl. induktion. Måler 21 cm i diameter - 13 cm høj - 4 liter.

    50,00 kr.22-11-2024
  3. Masterpro by Alessi - Giulio Iacchetti - Gryde (2) -  Knogler - rustfrit stål...

    Masterpro by Alessi - Giulio Iacchetti - Gryde (2) - Knogler - rustfrit stål...

    Kitchenware & Appliances, Klik på den røde "gå til varen" knap, for at købe eller byde på denne vare. Den samlede pris vil blive vist inden du afgiver dit bud. Om Catawiki Catawiki er en hollandsk-b

    1.118,00 kr.22-11-2024
  4. Grydesæt, BASIC, Tekst fra nettet: Disse gryder er lavet af rustfrit kvalitetsstål og giver eneståen

    Grydesæt, BASIC, Tekst fra nettet: Disse gryder er lavet af rustfrit kvalitetsstål og giver enestående ydeevne kombineret med holdbarhed og kvalitet. Derudover bliver den valsede kant og håndtagene ik

    275,00 kr.21-11-2024
  5. Gryde, Eva Trio, 2,2 liter i rustfri stål.

Egner sig ikke til induktion.

Brugt men stadig pæn.

    Gryde, Eva Trio, 2,2 liter i rustfri stål. Egner sig ikke til induktion. Brugt men stadig pæn.

    80,00 kr.20-11-2024
  6. Friture gryde med låg, bordmodel til husholdningsbrug. Model Apexa A 165.105 230 volt - 2100 Watt og

    Friture gryde med låg, bordmodel til husholdningsbrug. Model Apexa A 165.105 230 volt - 2100 Watt og termostat med aftagelig friture kurv og varmelegeme for lettere rengøring. Alt i rustfrit stål. Mål

    250,00 kr.20-11-2024

Klik her og find gryder i rustfrit stål. Generelt er der 1.680 gryder til salg på DBA.

Har du prøvet at sælge brugt til en kendt?

Jeg har en lille shop på Instagram, hvor jeg sælger fund, som jeg finder på svenske loppemarkeder. Jeg var i en periode involveret i et pop-up-koncept i det centrale København, hvor det lykkedes mig at sælge to stole til Rasmus Bruun. (Red. Journalist/komiker, der nok bedst er kendt for sit arbejde sammen med Frederik Cilius i forbindelse med ’Den Korte Radioavis’).

Her ses de to stole, som Rasmus Bruun i dag ejer, fordi Emelie solgte dem til ham engang
Her ses de to stole, som Rasmus Bruun i dag ejer, fordi Emelie solgte dem til ham engang

Hvilken ting tog dig længst tid/mest besvær at komme af med?

Jeg købte engang to frisørstole på auktion, fordi jeg syntes, de var så seje og stilfulde. Det viste sig, at man ikke rigtig kan sidde i dem, som var det normale stole, så jeg besluttede at sælge dem. Men det lykkedes mig til en start kun at sælge den ene til en pris, jeg synes, de var værd, og den anden satte jeg op på loftet. Jeg kunne dog ikke finde nøglen til vores loftrum, så jeg stillede stolen i opgangen natten over. Den næste dag var stolen væk.

Jeg håber inderligt, at frisøren, der bruger den i dag, kun kan klippe grimme frisurer på sine kunder.

Er der en ting, du måtte tage af markedet igen, fordi ingen gad købe den?

Nej, ikke rigtig, men jeg købte engang et stort udstillingsskab, som vi havde tænkt os at bruge til sengetøj. Men efter et par dage begyndte der at lugte dårligt i vores soveværelse.

Det viste sig, at det var skabet, der lugtede af kattepis. Skabet var dog så himmelsk flot, at jeg ikke kunne få mig selv til at køre det på lossepladsen, men jeg kunne heller ikke nænne at tage penge for det. Så jeg indsatte en annonce for at give den væk gratis, men forklarede, at det lugtede lidt dårligt og derfor skulle placeres i en gårdhave eller lignende.

SE OGSÅ: VIDEO: Sådan laver vi gamle vinduer til vitrineskabe

Dette skab har Emelie solgt. Hun havde ellers lige købt det. Læs hvorfor herover
Dette skab har Emelie solgt. Hun havde ellers lige købt det. Læs hvorfor herover

Hvilken ting fra dit hjem kunne du ALDRIG finde på at sælge?

Min høvlebænk! Den skal arves, og mine børn bliver nødt til at skrive under på, at den aldrig vil forlade familien.

Jeg har også fundet en perfekt sommerkjole i en brugt butik i Berlin, som jeg heller ikke vil sælge.

Hvorfor sælger du dine brugte ting?

Jeg har stor interesse for at handle second hand, og jeg synes, ting fortjener at få et nyt liv med en ny person i stedet for at havne på lossepladsen.

Høvlebænk på DBA:

  1. Høvlbænk , Lervad, Original Lervad høvlbænk i god stand. 

Højde: 130 cm. 

Højde: 79 cm. 

Bredde:

    Høvlbænk , Lervad, Original Lervad høvlbænk i god stand. Højde: 130 cm. Højde: 79 cm. Bredde: 50 cm., 27 cm.

    1.250,00 kr.22-11-2024
  2. Høvlebænk, Ukendt, Vi har ryddet op i kælderen og sælger nu denne herlige høvlebænk. Kan afhentes i

    Høvlebænk, Ukendt, Vi har ryddet op i kælderen og sælger nu denne herlige høvlebænk. Kan afhentes i Rungsted for

    500,00 kr.22-11-2024
  3. Høvlebænk, Længde 150 cm
Bredde 50/70 cm
Højde 85 cm

Skal afhentes hos sælger

    Høvlebænk, Længde 150 cm Bredde 50/70 cm Højde 85 cm Skal afhentes hos sælger

    400,00 kr.21-11-2024
  4. Høvlebænk, Høvlebænk med patina. Længde 223 cm, bredde 59 cm og højde 83 cm

    Høvlebænk, Høvlebænk med patina. Længde 223 cm, bredde 59 cm og højde 83 cm

    850,00 kr.21-11-2024
  5. Høvlbænk, Stor gammel Høvlbænk.

Perfekt til en gård eller stor garage som værkstedsbord.

Mål:
Bred

    Høvlbænk, Stor gammel Høvlbænk. Perfekt til en gård eller stor garage som værkstedsbord. Mål: Bredde: 100cm Længde: 220cm Foretrækker afhentning, men levering er også en mulighed mod betaling.

    1.500,00 kr.21-11-2024
  6. Høvlebænk, Træ, Reserveret til søndag 24/11

Gammel høvlebænk i god stand. 
Du vælger selv, om du vi

    Høvlebænk, Træ, Reserveret til søndag 24/11 Gammel høvlebænk i god stand. Du vælger selv, om du vil bruge den på værkstedet eller i indretningen. Den er lige nu i to dele men samles let med de fir

    800,00 kr.21-11-2024

Lige nu kan du finde 30 høvlebænke på DBA. 19 af dem koster 1.100 kroner eller derunder.

Har du nogle gode salgstricks?

Nogle gange sælger du noget for at slippe af med det hurtigt, og så er en høj pris muligvis ikke det vigtigste. Men jeg synes generelt, at en klar og informativ beskrivelse sammen med pæne og gode billeder gør meget for prisfastsættelsen.

Er der noget, du om lidt vil sætte til salg?

Vi overvejer at give vores store rododendron gratis væk til alle, der ønsker at komme og grave den op.

LÆS OGSÅ: 6 råd til dig, der vil sælge eller købe et træ eller en busk på DBA

Emelie kunne aldrig finde på at sælge sin elskede sommerkjole, som hun fandt brugt i Berlin. Her kan du se den på
Emelie kunne aldrig finde på at sælge sin elskede sommerkjole, som hun fandt brugt i Berlin. Her kan du se den på

Emelie er ikke kun flittig til at sælge brugt. Hun har også købt rigtig meget til hjemmet brugt, og i denne artikel inviterer hun dig indenfor (udgives snart). Du kan også blive klogere på hendes holdning til second hand-gaver i artiklen, her (Udgives til jul).

Vidste du, at nordjyderne er dem, der sælger mest på DBA? Hvad de sælger, kan du blive klogere på i denne artikel.

Har du noget elektronik til salg, hvor batterierne har ligget og irret? I videoen herunder kan du blive klogere på, hvordan du får det til at virke igen.

Du kan læse mere om, hvordan du fikser skaden fra de gamle batterier i artiklen, her.

Relaterede artikler