Kør med klatten
Noget jeg kan skrive under på, er at jeg under min barsel har gået kilometer efter kilometer gennem Københavns gader!
Det eneste tidspunkt min søn i virkeligheden gad sove, var når vi gik ture med barnevognen! Det var heldigt, at han er født i januar, for det betød at vi kunne slentre byen tynd, mens foråret meldte sig - og vi kunne tumle i byens mange parker i den lune sommersol!
Da vi skulle investere i et køretøj til drengen var vi fast besluttede på, at han skulle slumre i barnevognenes svar på en veteranbil - vi skulle køre med stil!
Valget faldt på en noget ramponeret Silvercrossmodel, og der var ikke et øje tørt, når vi kom rullende med tung oppakning og en tyk, smilende drengebaby i den. Var den super praktisk? Nej :)
Den var tung, og den tog turen over Købstadens mange brosten, som var den en sparsomt fjedret bil, der næppe ville overleve et syn.
Men drengen elskede den, og han sov sig igennem de mange bump. Der var masser af ros fra forbigående, og jeg elskede dens rummelige sovekabine, hvor der var plads til alt man behøver på en lang gåtur:
Baby, bleer, stofbleer, bamser, kaffe og bagværk!
Med tiden skiftede vi dog til en mere praktisk kombivogn med drejehjul.
Det er klicheen med at skifte farmands sportsvogn ud med en praktisk stationcar - og den gamle Silvercross endte sine dage som dagligt transportmiddel, til i stedet at blive brugt som altanvogn. En helt fair aftrædelsesordning alligevel :)
Der er ingen tvivl om, at der findes oceaner af muligheder når det kommer til barnevogne. Jeg fortryder på ingen måde at vi startede ud med en gammel klassiker. Jeg ser så mange af dem i bybilledet, og der er altså også noget helt særligt over dem, og jeg kunne sagtens finde på at hive den frem, hvis jeg en dag skal have en lille baby igen!
